Du har nok allerede lagt mærke til, at vi får flere og flere solskinstimer, og at temperaturen langsomt kryber højere op. Vi går en varmere tid i møde, og det betyder også, at sandalsæsonen er på vej. Læs med her og find ud af hvad du skal gå efter, når du køber sandaler til børnene ifølge Jessica Polland fra Pyk Copenhagen.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Pyk Copenhagen

Det kan være svært at finde de helt rigtige sandaler til sit barn. Pyk Copenhagen er et dansk børneskobrand, der tilbyder en lang række custom-made børnesko og sandaler i en bred variation af designs. Stifterne af Pyk har gjort det til deres mission at stoppe overproduktion og skospild. Hver en sko produceres derfor efter ordren er lagt, og det gør, at ingen sko går til spilde.

Det betyder samtidig, at du kan bygge din sko fra bunden i de farver, mønstre og såler, du synes er flottest. De bliver håndlavet og leveret indenfor få hverdage, og du kan også få dit navn på skoene. Børneskoene er produceret i metalfrit og bionedbrydeligt læder for at passe på planeten, og hvis du afleverer dine brugte sko, så sørger Pyk for de kommer til genbrug.

Det skal du kigge efter, når du køber sandaler
Jessica Polland designer skoene hos Pyk Copenhagen og ved, hvor svært det kan være at finde de helt rigtige børnesandaler. I det følgende giver hun sine bedste råd til, hvordan du finder de rigtige sandaler.

1. Find den rigtige model
Der findes et hav af sandalmodeller i forskellige designs, og det kan være svært at gennemskue, hvad der passer bedst til dit barn. Her er det en god ide at tænke i barnets behov. Er dit barn yngre, kan det være en fordel at sandalen er lukket til foran, eller at sålen går lidt op over snuden, så tæerne beskyttes. På samme måde kan en velcrolukning være en god ide til de små børn, så de selv kan tage skoen på og af, mens et spænde kan være en fin detalje til de lidt større børn. 

2. Høj hælkappe
Det er altid essentielt, at sandalerne har en fast hælkappe. Det gælder faktisk for alle børnesko. Hælkappen slutter sig om anklerne og giver den rette stabilitet for børnefødderne. Nogle sandaler har en ekstra højde i anklerne, der giver endnu mere støtte.

3. Find den rigtige størrelse
Det kan være hæmmende for de små fødder, hvis de bærer en størrelse, der ikke passer. Er skoen for stor, kan det gøre at barnet snubler, og er skoen for lille, kan det hindre fodens vækst. En stor del af små børns fødder består af brusk, og det gør, at fødderne er ekstra formbare. Hvis du er i tvivl om dit barns størrelse, kan du altid tjekke denne måleguide, så du ikke går galt i byen.

4. Husk voksetillæg og pasform
Vi anbefaler altid, at du lægger et voksetillæg på 0,8-1,2 cm til. Det giver fødderne rig bevægelsesfrihed og plads til at vokse. Sørg også for at købe en sandal i den rigtige pasform. Nogle børnefødder er bredere end andre, og sandaler kommer i mange former og farver, så der er noget for alle.

Sandaler til de mindre børn
Pyk Copenhagen har netop lanceret en spritny sandalkollektion, der favner bredt til både store og små. Den omfatter blandt andet den nye model Henry, der er til de lidt mindre børn og fås i størrelse 21-28 i en bred variation af flotte farver. Den har lidt ekstra højde omkring anklerne, som skaber en bedre støtte til de små ben, og den er lukket foran for at beskytte de små tæer.

Til de lidt større børn er Anker en af de nye, lækre modeller i kollektionen, der kommer i en størrelse 25-32. Den har et klassisk og karakteristisk udseende og kommer i fire flotte farver. Den har en velcro, så sandalen let tilpasses foden, og pasformen er smal til normal.

Den populære Bernhard, der er en gammel kending, indgår selvklart også i kollektionen.

Sandalen fås i størrelse 22-28 i en række nye, smukke farver. Den har en skøn, blød crepesål og er lukket foran for at beskytte de små tæer.

Find Henry, Anker og Bernhard her.

Sandaler til babyer
Som noget nyt omfatter kollektionen også den smukke Lill Sandal i år, der er til de helt små, der er ved at lære at gå. Lill er designet til at skabe de bedste forudsætninger ved de første skridt, og den findes allerede både som almindelig lukket begyndersko og vinterstøvle. Sandalen har de samme karakteristika, som fx en høj hælkappe og en lukket, rundet snude, samtidig med at den giver fødderne luft på de varme sommerdage.

Lill Sandal fås i størrelse 19-25, og du kan finde den her.

Sandaler til de store piger
I den nye kollektion finder du også vores modeller tiltænkt de større piger. De smukke modeller Anna, Ingrid og Saga kommer i størrelse 26-40, mens Alma, Iben og Kamma fås helt op til en størrelse 42. Alle sandaler er designet i blødt, bionedbrydeligt læder af højeste kvalitet, er lette at tilpasse foden og fås i en masse unikke farver og mønstre. 

Udforsk det store udvalg af sandaler i forskellige designs og vælg din favorit, der skal ledsage dig denne sommer.