De 3 hemmelige strande

Prøv en af byens hemmelige badesteder, næste gang I skal køles ned! Få mere end bare en badetur, men oplevelsen af at opdage et badested hvor du mindst regnede med det...

Foto: Caroline Meldgaard
8. december 2022
Af Caroline Meldgaard

Stranden ved Kongelunden

Man skulle ikke tro, at byen bød på en øde naturstrand, men for enden af Kongelunden, kan I gå gennem skoven ned til en hyggelig og stille strand med skov og fuglesang til den ene side, og det brusende hav til den anden. Det er hovedstadens eneste vestvendte strand, hvilket gør det til et oplagt sted at spise aftensmad, og efterfølgende se en smuk solnedgang over vandet. Det er mere for strandens skyld, og mindre for badeturens, at I bør besøge stedet. Vandet er lavt og børnevenligt, men der er meget tang og en mudret bund. Et godt tip er at medbringe badesko.

Foto: Caroline Meldgaard

Kalvebod Fælled badebro

Langt ude på Kalvbod Fælled, efter I har krydset skov og fuglereservater, og hvor I kun kan komme til enten til fods eller med cykel, ender I for enden af Amager med udsigt over Øresund. På hele kyststrækningen er en dæmning, der gør det umuligt at bade, men helt ude ved Søndre Pumpe Station er der bygget en badebro med et plateau ud i vandet. Vandet er overraskende lækkert, rent og lagune-agtigt. Det er en sjov oplevelse at transportere sig gennem naturen den lange vej og komme til den lille oase. Der er masser af spændende at lave på Kalvebod Fælled, så tag madpakken med og brug en hel dag her. Se på dæmningerne, læs om historien bag, gå på opdagelse i Pinseskoven og se på fugle.

Foto: Caroline Meldgaard

Strandvigen Islands Brygge

Midt i det nye boligområde i den sydlige del af Islands Brygge ligger en skøn oase med børnevenligt havnebassin, sandstrand og naturbeplantning. Her er lavt børnevenligt vand - perfekt til en tryg badetur. Prøv også den lækre som ligger ud til stranden. Her får I en feeling af at være havnet midt i en strandoase - men er samtidig midt i byen. Tip! Gå på opdagelse i det nye kvarter, der er ved at blive bygget netop nu. Cafe Nöa'h,

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben