Nogle strande er værd at køre efter - her kommer 5 bedste strande der ligger cirka en times kørsel fra København.
Stranden ligger smukt øde i naturen ved Tisvilde Hegn . Oplagt at kombinere med gåtur i den troldelignende skov lige ved siden af stranden. Ønsker I at være i nærheden af spisesteder, isbutik mv., kan I i stedet besøge Tisvildeleje strand, der ligger midt i Tisvilde by, ikke så langt fra Stængehus, hvor man er i gåafstand til caféer og is.
Rørvig Strand ligger naturskønt på nordkysten og er måske en af Danmarks bedste strande. Den 4 km lange hvide sandstrand med klitter er super børnevenlig, og de har livreddere hele sommerperioden. Det er i øvrigt en flot cykeltur at cykle langs stranden af stien på klitplantagen. Et kvarters cykeltur fører jer til Rørvig havn, hvor der er restauranter, caféer og ishuse.
På Hornbæks nordkyst finder I en skøn og børnevenlig hvid sandstrand med lækkert blåt vand. Havnen byder på en café der serverer børnevenlige retter, og er beliggende ved en skøn legeplads til ungerne. Der er også en god fiskehandel, hvis man vil have noget godt fra havet med hjem. For en mere uopdaget strand, kan I køre ud af Nordre Strandvej og tage Tangvej 8, der fører ned til en naturskøn del af Hornbæk strand omkranset af smuk natur, dog med lidt flere sten.
Midt i Espergærde by ligger en skøn og overset strand med hvidt lækker sand, god stor badebro og en skøn aftensol. Stranden ligger lige ved siden af havnen, hvor man finder caféer, italiensk is og en rigtig god fiskehandel. Fra Sankt Hans og midt i august er stranden bemandet med livreddere, så I kan roligt kaste jer ud i bølgen blå.
Stillinge strand ved Slagelse er en lækker, børnevenlig strand midt i et skønt sommerhuskvarter. Det er et must at købe is i den fineste, blærede cirkusvogn, som sælger de lækreste vaffelis og kaffe! Der er masser af liv og glade dage på Stillinge Strand.