ANMELDELSE: VEJENE VI GÅR PÅ ★★★★★★

Repremiere i dansk sommervejr

Jeg henter mine børn fra børnehave og fritidshjem, og sætter kurs mod Riddersalen på Frederiksberg. Skønt cykelturen ikke er længere end 10 minutter, oplever vi vejrskift på vejrskift, hvor himlen skiftevis åbner sig med kraftige regnbyger og tørrer os med varme solstråler. Vi møder min mand ved teatret, og netop som vi skal til at tage plads under kastanjerne i Riddersalens hyggelige have, får solen fat og sørger for tørvejr under hele forestillingen. 

Der er mødt mange mennesker op til repremieren på Vejene vi går på. En masse børnefamilier, teaterfolk, Frederiksbergs borgmester og selvfølgelig alle dem, der har været med til at stable forestillingen på benene. Børnene suser rundt og smugkigger ind ad ruderne i kiosken, der danner omdrejningspunkt for forestillingen, indtil Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll gør deres entré og stjæler alles opmærksomhed med deres blå uniformer og karakteristiske røde hår.

Sjove historier om Frederiksberg

Ragnhild og Signe er skiltepasserdamer, og holder styr på samtlige vejskilte på Frederiksberg. De viser os, hvordan de pudser dem og vasker dem, og fortæller undervejs sjove historier om, hvorfor vejene hedder det, de gør. De fortæller blandt andet om Åboulevarden, der burde hedde Koboulevarden, fordi det var der, at køerne græssede og muh'ede i gamle dage. Og om Falkoner Allé, der har fået sit navn, fordi der var en fransk falkoner, der trænede falke dér engang. Alle historierne indeholder elementer, der får både børn og voksne til at grine. 

Aktuelle referencer

Røverhistorier fra gamle dage er sjove, men det giver forestillingen kant og aktualitet, at den også er krydret med referencer til nutiden. Skiltepasserdamerne fortæller om kommende projekter på Frederiksberg, hvor der eksempelvis skal sættes en masse vindmøller op, og at området skal kaldes Vindfeldt efter den siddende borgmester. Publikum griner og klapper, mens alles øjne retter sig mod borgmesteren på en af havens bagerste bænke. 

Ligestilling i nye vejnavne

Men særligt Ragnhild er træt af, at langt de fleste vejnavne er opkaldt efter mænd - Sankt Thomas Plads, Aksel Møllers Have og så videre. Hun kommer derfor med forslag til at opkalde en plads efter Jytte Abildstrøm samt en lang række andre gode idéer. Hun ender med at tage sagen i egen hånd, og laver to nye skilte - Signes Runddel og Ragnhilds Bulevard. De hænger fint foran kiosken med blomsterdekorationer og stavefejl. Vores datter på 7 år er nu så stor, at hun bider mærke i hele feminisme-tematikken, hvilket giver anledning til en fin snak efter forestillingen. 

Sommerteater for hele familien

Selvom forestillingen vises fredag eftermiddag midt i ulvetimen, er begge børn fuldt fokuserede og revet med af stemningen. Både vores 4-årige og 7-årige griner og klapper fra første til sidste replik. Aldersgrænsen hedder egentlig 5 år, men jeg vil fint mene, at mindre søskende kan være med. Og ellers er det jo udenfor, så man nemt kan trække sig lidt, hvis tålmodigheden slipper op hos de små. 

Tak for denne gang

Som forestillingen rundes af, bliver vi som publikum gjort opmærksomme på, at det er sidste sæson, hvor Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll kan opleves til sommerteater i Riddersalens Have. De to har ellers stået klar til at underholde under åben himmel de seneste ti år, men nu er det altså sidste chance, hvis man skal nå at opleve den magi, de garvede damer tryller frem, hver eneste gang de hopper i uniformen.