Hiv ungerne med ind i teatermørket og lad jer begejstre af sæsonens særlige forestillinger for de mindste. Vi guider jer afsted til en eventyrlig oplevelse.



En forestilling om hverdagens små øjeblikke og store følelser. Gennem enkel scenografi og levende dukker udfolder der sig en rørende fortælling, som taler til både børn og voksne. En varm og autentisk skildring af de hverdagsmøder, der med et enkelt øjeblik kan gøre en helt almindelig dag uforglemmelig.
Hvor? Teater Refleksion
Hvornår? 20.-22. september 2026
Hvem? Fra 6 år

Tag børnene med til en ordløs, interaktiv dukketeaterforestilling om at møde nye venner og finde sin plads i fællesskabet. Med musik, udtryksfulde dukker og enkel scenografi skildres de store følelser, der kan opstå ved nye begyndelser. Efter forestillingen inviteres børnene med i en leg, hvor de skaber deres egne figurer og historier.
Hvor? Teater Refleksion
Hvornår? 11.-21. oktober 2026
Hvem? 3-6 år

Glæd jer til en eventyrlig forestilling fuld af magi og forvandlinger. En morgen modtager Frida et mystisk brev fra sin bedste ven Carlos, som er flyttet til et fremmed land på den anden side af jorden. Hun pakker sin høne, sin kat og sin helt særlige kuffert og tager af sted. Men rejsen bliver langt mere udfordrende, overraskende og magisk, end hun havde forestillet sig.
Hvor? Teater Refleksion
Hvornår? 18.-21. november 2026
Hvem? Fra 5 år

Håbets Koloni er en interaktiv teaterinstallation, hvor børn inviterer publikum ind i et sanseligt univers af leg, fortællinger og ritualer. Med håbet som omdrejningspunkt udforsker forestillingen fællesskab, fantasi og handlekraft i en verden præget af krig og klimaforandringer.
Hvor? Teaterhuset Filuren
Hvornår? 29. august - 13. september 2026
Hvem? 10-13 år

Udstillingen er udsprunget af Teaterhuset Filurens talentlinje SGK. Maxx følger fitnesspigerne Kylie, Carly og Kelly-Anne, som navigerer i et Instagram-univers præget af selvoptimering. Med strikse kostplaner, træningsrutiner og skønhedsidealer jagter de det perfekte liv – men hvor længe kan de holde til presset?
Hvor? Teaterhuset Filuren
Hvornår? 22. september 2026
Hvem? Fra 13 år

En fin forestilling om nattens forunderlige univers. Når dagen er slut, og lyset slukkes, begynder nattens magi. På grænsen mellem vågen og sovende folder en verden af drømme, fantasi og måske et enkelt mareridt sig ud. En sanselig og fysisk forestilling om det særlige øjeblik, hvor dagen bliver til nat.
Hvor? Teaterhuset Filuren
Hvornår? 10.-12. oktober 2026
Hvem? 4-7 år

En højtflyvende fortælling om mod og store drømme. Tiny er lille af størrelse, men har modet til at trodse andres forventninger. Inspireret af den sande historie om ballonartist og faldskærmspioner Tiny Broadwick fortælles et eventyr om venskab, pionerånd og ægte storhed med humor, videoprojektion, liveanimation og nyskrevet musik.
Hvor? Teaterhuset Filuren
Hvornår? 16.-17. oktober 2026
Hvem? 7-12 år

Tag med en musikalsk rejse ind i sprogets finurlige univers.Med et paphus, musik, rim, remser og skæve fortællinger opstår en legende forestilling, hvor ord, lyde og objekter smelter sammen og sætter fantasien fri. Forestillingen er skabt af den Reumertvindende scenekunstner og prisbelønnede børnebogsforfatter Betina Birkjær og bygger på hendes børnebog af samme navn.
Hvor? Teaterhuset Filuren
Hvornår? 29. november - 22. december 2026
Hvem? Fra 4 år

Se den musikalske og sjove familieforestilling med nyskrevet musik af Anne Linnet og Dorthe Gerlach. Stykket handler om danske kvinder, der havde modet til at være anderledes. Glæd jer til en familieforestilling om drømme, længsler, uretfærdighed og håb.
Hvor? Musikhuset
Hvornår? 11. oktober 2026
Hvem? 6-12 år

Tag de store børn med til en forestilling, der tager afsæt i onlinekultur. Her behandles emner som tillid, identitet og behovet for at blive set og forstået. Stykket opfordrer unge og voksne til at reflektere over de fællesskaber, verdensbilleder og påvirkninger, som præger unges liv online.
Hvor? Musikhuset
Hvornår? 18. oktober 2026
Hvem? Fra 13 år

Mød de velkendte tandtrolde Karius og Baktus i Pelle Koppels anmelderroste opsætning af den elskede børneklassiker. Børnene vil nyde at møde de drillesyge tandtrolde, der elsker wienerbrød og søde sager, og som bliver bange, når tandbørsten kommer på besøg.
Hvor? Musikhuset
Hvornår? 8. november 2026
Hvem? 4-8 år

I forestillingen møder I Jonas, der føler sig usynlig. For alle kigger ned i deres telefoner og ser ham ikke længere. En dag møder han Clara, og Clara og Jonas ser hinanden. Og Jonas bliver ved med at se Clara, da mange af skolens andre børn mest ser den video, der åbenbart findes fra omklædningsrummet på hendes tidligere skole.
Hvor? Teatret Gruppe 38
Hvornår? 4.-7. oktober 2026
Hvem? Fra 9 år

Tag de allermindste med til en fin forestilling med billeder, animation og musik for babyer og mindre børn. Lad de små nyde smukke, abstrakte mønstre og billeder. Og sanse lyde og musik i bevægelse. Det hele fortælles med enkle og overraskende greb, der vil betage børnene.
Hvor? Teatret Gruppe 38
Hvornår? 11. oktober 2026
Hvem? 0-5 år

Se det tankevækkende eventyr om Den Lille Prins på Godsbanen, hvor Teater Next inviterer byens børn med på et forunderligt eventyr. Glæd jer til en en livsklog forestilling, når Den Lille Prins tager på en dannelsesrejse rundt i universet, hvor han lærer om kærlighed og om livet.
Hvor? Godsbanen
Hvornår? 16. oktober 2026
Hvem? Fra 6 år








