Gør julen magisk for ungerne. Sikr jer billetter til Aarhus Teaters hjertevarme udgave af DR's julekalender Absalons Hemmelighed.


Artiklen er bragt i samarbejde med Aarhus Teater
Gå ikke glip af Aarhus Teaters hyggelige juleforestilling, som tager udgangspunkt i DR's julekalender Absalons Hemmelighed.
Glæd jer til en hjertevarm og farefuld eventyrrejse med en modig pige, der sammen med sin ven søger efter et mirakel gemt i fortidens ruiner.
12-årige Cecilie er klog, modig og vild med arkæologi. Hun bor med sin familie øverst i et stormagasin, hvor hendes far er direktør. Hendes lillesøster, Ida, lider af en hjertesygdom, som lægerne ikke kan helbrede, og Cecilies største ønske er, at Ida bliver rask.
Da stormagasinet åbner sin juleudstilling med sjældne arkæologiske fund fra en udgravning under varehuset, opdager Cecilie spor fra biskop Absalons tid og en velbevaret hemmelighed – Absalons hemmelighed. Kan myten gemme på et mirakel, der kan helbrede Ida? Cecilie beslutter sig for at løse gåden og møder undervejs drengen Hubert, som ved noget om den mystiske hemmelighed.

Absalons Hemmelighed er Aarhus Teaters udgave af DR's julekalender, som lægger sig i forlængelse af deres særlige tradition med at omskabe 24 tv-afsnit til en fængende sceneversion. Det har teatret tidligere gjort før med Pagten i 2019 og Julefeber i 2023, som tilsammen er set af tæt ved 100.000 mennesker på Aarhus Teater.


