Det Lille Teater fejrer 60 års jubilæum, og fremfører i den forbindelse julestykket Mesters Jul med udgangspunkt i Thomas Windings historier om hunden Mester. Jeg var til premieren med min søn på 4 år, der siden har talt meget om Mester og nissen.



Oplevelsen på 7 sekunder: Der er skruet op for både julestemningen og underholdningen i Mesters Jul på Det Lille Teater. Min 4-årige søn var færdig af grin over den bestemte lille hund og den gakkede nisse, og jeg beundrede særligt den ro, fordybelse og indlevelse, der syntes af ramme alle i salen - børn som voksne. Vores 6 stjerner kommer lige fra (jule)hjertet.
Jeg henter min søn tidligt fra børnehave, og sammen tager vi metroen ind til byen, hvor vi starter med at komme helt i julestemning af en lille gåtur ned af Strøget. Der er pyntet op med de klassiske røde hjerter og hvide stjerner i gran over os, og duften af brændte mandler rammer vores næsebor, som vi bevæger os langsomt frem gennem den tætte menneskemængde.

Vi lander på Det Lille Teater kort før premieren på Mesters Jul, og mens vi sidder og venter spændt på at blive lukket ind af den røde dør, fortryder min 4-årige. Han vil alligevel ikke se forestillingen, så vi aftaler, at han kan lukke øjnene, og så prikker jeg ham på skulderen, når det er slut.
Som vi tager plads i salen, virker det til, at han mod min forventning har tænkt sig at overholde vores aftale. Han sætter sig i hvert fald til rette med hænderne for øjnene og hovedet begravet i mit skød. Så snart mørket sænker sig, lyset rammer scenen, og Thomas - en af forestillingens tre karakterer - præsenterer sig selv få meter fra hvor vi sidder, sker der dog noget. Min søn sætter sig op og fjerner langsomt hænderne fra øjnene. De næste 30 minutter sidder han helt opslugt af julefortællingen, der udspiller sig på scenen i den lille sal.

Scenen er udformet som et lille hus med tre rum på en rund platform. Min søn er fra start meget optaget af, at huset kan dreje rundt, og lyser helt op ved hvert sceneskift, hvor vi får et nyt rum at se. I huset bor Thomas sammen med hunden Mester. Det er jul, og Thomas har travlt med at gøre klar, men Mester vil bare gerne ud og gå en tur. Mens Thomas er optaget af sin lange to do-liste, møder Mester nissen, der spiser den grød, som Thomas og Mester har sat frem. Mester vil have nissen til at trylle noget mere tid frem, som han kan give til Thomas i julegave, hvilket resulterer i en sjov scene, hvor nissen maser rundt for at finde på en gave, som Mester vil godkende.

”Min søn griner hver gang nissen udbryder 'JULEGAVER' og 'RISENGRØD' - og har selv forsøgt at efterligne udtalen hele weekenden“
Stephanie
Anmelder hos Børn i byen

Mester og nissen bliver styret af Astrid Kjær og Yulia Lystbæk, som begge gør et helt fænomenalt stykke arbejde for at gøre dukkerne levende. Astrid giver Mester de skøreste udtryk både ved hjælp af hans kropssprog, der understreger hans humør, og gennem hendes eget ansigt, der viser Mesters følelser og reaktioner, så man aldrig er i tvivl om, hvad han synes om Thomas' og nissens påfund. Yulias nisse er mere tavs, men står for størstedelen af latterudbruddene blandt publikum. Den skøre nisse taler virkelig sjovt, har en helt genial timing og bevæger sig på komisk vis fra rum til rum.

Selvom Thomas har travlt, formår Bo Carlsson at påføre karakteren en helt igennem rar atmosfære, som får alle i salen til at læne sig tilbage i hans nærvær. Hans rolige stemmeføring og bevægelser gør, at juletravlheden, som vi er vidne til på scenen, aldrig bliver til ægte julestress. For selvom listen er lang, er der hele tiden tid til små underholdende diskussioner med Mester, som både bider i juletræet, åbner sin julegave fuld af frikadeller før han har fået lov, og lægger sig i sofaen, hvor han ellers ikke må være.

Da Thomas' og Mesters juleaften er ved at være forbi, kan vi regne ud, at det samme gør sig gældende for forestillingen. Vi føler dog, at vi kun lige har sat os i salen, og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået 30 minutter. Min søn kigger på mig og udbryder "Jeg kom til at se det hele", hvorefter han rejser sig og starter en klapsalve, der hurtigt spreder sig helt om til de bagerste rækker. Alle har tydeligvis haft en god oplevelse med den virkelig fine julefortælling, der i sin simpelhed og hyggelige facon, passer perfekt til både målgruppen og sæsonen.


