"Englene i Sneen" på Folketeatret

Ved ankomsten til Folketeatret bliver jeg budt velkommen med en advarsel fra personalet om, at det altså godt kan være, at der er et barn, der vil trøste mig, hvis jeg skulle blive bange under forestillingen. Jeg undrer mig over advarslen, indtil jeg oppe i caféen uden for Snoreloftet, overhører de mange børnefamiliers snak om den tilsvarende advarsel, som børnene åbenbart har modtaget ved deres ankomst. Mens der bliver guffet æbleskiver, og de forventningsfulde teatergæster tegner løs med de farveblyanter, der er placeret på de små caféborde, bliver der nemlig med lige dele nervøsitet og spænding snakket om, at de voksne godt kan blive bange, når der på et tidspunkt vil dukke et stort øje op på scenen, men at det jo bare er teater og ikke virkelighed. Stemningen bærer tydeligt præg af forventningerne om, hvad der venter bag de lukkede døre, og da vi bliver guidet ind i det lille, mørke lokale, er børnene ivrige efter at sidde så tæt på scenen som muligt, mens de voksne pænt tager plads på stolene bagved.

Magisk og tryllebindende scenografi

Stilheden breder sig blandt publikum, og på scenen bliver en stor kugle lyst op som en jordklode, mens der i hver side af scenen er en engel, der tager plads - Elise Müller som fortæller og Lea Havelund som cellist. Den live cellomusik er rørende og gør stykket fantastisk levende fra start til slut, ligesom den indlevende fortæller, der på fineste vis tager publikum i hånden gennem hele historien om de to søskende, Maja og Babette, der i et forsøg på at skaffe hjælp til deres fødende mor, farer vild i det store snelandskab. Pigerne kan ikke finde hjem, men oplever en masse eventyrlige ting i deres søgen efter den bro, der skal føre dem hjem til deres mor, inden sulten, kulden og trætheden overvinder dem. Giacomo Ravicchios opsætning er meget enkel, men viser sig at indeholde langt mere, end hvad øjet i første omgang ser.

Verden indeholder eventyr og mystik

Ved hvert sceneskift bliver der spillet smuk cellomusik, mens fortælleren åbner en ny del af den store klode, som næsten fremstår som en stor, smuk julekugle under den glitrende stjernehimmel. Hver gang til et nyt, smukt sceneri med fine, håndholdte dukker til at hjælpe fortællingen på vej. På deres tur gennem sneen, møder Maja og Babette hele tre konger, der med hvert deres mytiske univers giver pigerne en pause fra den kulde, sult og elendighed, der hele tiden bliver en mere og mere altoverskyggende del af deres virkelighed. Pigerne møder, som lovet, også det store, omtalte øje. Ingen blev rigtigt bange, men der gik tydeligvis et gisp gennem alle børnene på de forreste rækker, da det pludseligt dukkede op - sikkert helt efter planen fra teatrets side.

En smuk og anderledes julefortælling

Med et barn, der skal fødes til jul, en fattig familie, tre konger og en lysende stjernehimmel, lægges der næsten op til en klassisk, bibelsk julehistorie. Men det er langt fra, hvad vi som publikummer oplever. Stemningen minder mere om den, vi kender fra H.C. Andersens lille pige med svovlstikkerne, hvor mørke tematikker som kulde, død og sult fylder mere end den søde julestemning, som vi er vant til fra juleforestillinger. Den smukke og poetiske fortælling giver nemlig i højere grad stof til eftertanke for både store og små, end hyggelig julestemning og nissesjov. For når de stakkels piger mon hjem, før det er for sent?

Få din egen engel med hjem

Efter forestillingen er der linet op med et lille kreaværksted i den café, hvor der for en lille time siden var fyldt med æbleskiver og spændte børn og voksne. 'U - teater for dig' inviterer nemlig til, at børnene laver deres egen sneengel, som de kan tage med hjem, mens der bliver talt om, hvad der lige er sket i de tilstødende lokaler. En rigtig fin måde at afslutte den helt igennem fine teater-oplevelse på.