Børne-magi 50 min fra byen: Kør i sporvogne gennem skoven på særligt museum

Styr mod Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm, hvor I kan køre rundt i smukke sporvogne og blive klogere på en tid, der var engang. Et kæmpe børnehit.

Foto: Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm
30. november 2025

Når I stiger ud på parkeringspladsen ved Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, bliver I mødt af en sporvognskonduktør, der står klar ved skinnerne. Her skal I hoppe på sporvognen og tage den lille tur ind til selve museet, en magisk start for de mindste.

Tag sporvognen til cafe i den smukke skov

På museet kan I få alle de køreture I vil i de adskillige sporvogne, som er fint restaureret - sporvognene kører jer gennem skoven, hvor der venter en lille cafe. Her kan I forsyne jer med is og sandwich midt i idyllen, inden turen går tilbage til museet. Det er en stor oplevelse for små og store at køre i de særlige sporvogne.

Sporvognsmuseet. Fotograf: Børn i byen og Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm
Sporvognsmuseet. Fotograf: Børn i byen og Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm

Gå en tur i et Danmark, der var engang

Museet er bygget op som en lille tidslomme, hvor I kan gå gennem butiksgaden og se, hvordan bageren, legetøjsbutikken, slagteren og mange flere så ud engang. Her er også en hel hal med busser gennem tiden - og børnene må gå ind i dem alle sammen! Gør holdt ved den lille modeljernbane, se hvordan de reparerer de smukke sporvogne og meget mere. Museets personale er alle mennesker, der brænder for sporvogne og Danmarks historie, og de deler gerne ud af deres viden. På sporvognene møder i konduktører med uniformer på - der selvfølgelig stempler børnenes billetter før hver tur. Sporvejsmuseet er et ganske særligt børnevenligt spot, som bestemt er et must at besøge.

Sporvognsmuseet. Fotograf: Børn i byen
Sporvognsmuseet. Fotograf: Børn i byen
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben