Løbende, hoppende børn? Ta' til Åben Hal i din bydel i weekenden

Flere steder tilbydes Åben Hal til byens børnefamilier - her kan I for få penge lade børnene suse rundt i en hal, hvor de kan lege løs på alverdens legeredskaber.

Foto: Østerbrohuset
7. september 2025

Prøv Åben Hal - et perfekt weekendhit, hvor børnene for få penge kan tumle rundt og brænde energi af i en hal i din bydel. 

Vesterbro: Åben hal i DGI Byen

 Kom til Åben Hal med Familie Idræt i DGI Byen, hvor der sættes en bane op. Her vil være fri leg og samlede aktiviteter som instruktører planlægger. Sportscaféen er åben hvor I kan købe drikkevarer og snacks.

Hvor?  DGI Byen, Gymnastikhuset, Tietgensgade 65, 1704 København
Hvornår? Lørdage  - Tjek tider
Pris? Koster ca. 40  kroner (Forskelligt, hvis I er medlem af Familieidræt eller ej)

Foto: Østerbrohuset
Foto: Østerbrohuset

Østerbro: Åben Hal i Østerbrohuset

Smut til Åben Hal i Østerbrohuset - her kan I tage afsted til leg og bevægelse for hele familien. Leg løs på 1.000 m2, hop på kæmpe hoppepuder, prøv forhindringsbanen, spil forskellige boldspil (badminton, floorbal, fodbold, basketbold eller bordtennis)  og meget mere. 

Hvor? Østerbrohuset
Hvornår? Tjek tider
Pris? Cirka 50 kr.

Amager: Åben Hal i Prismen

I Prismen på Amager er børnene velkomne på udvalgte lørdage til sjov og leg i hallen. Her kan børn op til 12 år løbe løs til fri leg og god plads til bevægelse. Her tages der legeredskaber, bolde og hoppepuder frem.

Hvor? Prismen
Hvornår?  Hold øje her
Pris? 25 kr. 

Frederiksberg: Åben hal

Kom og hav det sjovt med leg, bevægelse og idræt i Hermeshallen. Her kan I tumle, lave kolbøtter og grine og lege sammen. Det er for børn i alderen 2-6-årige og deres familier, og det er gratis. Der vil være instruktører.

Hvor? Hermeshallen på Steenwinkelvej 19, 1966 Frederiksberg C
Hvornår? Melder snart datoer ud - se her

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben