De 5 rideture for store og små i Aarhus og omegn

Tag hele familien med på ridetur, og oplev naturen sammen fra hesteryg. Vi har samlet 5 forskellige steder i Aarhus og omegn, hvor både nybegyndere og øvede kan komme på rideture i naturen.

13. december 2022
Foto: Fuglsang Rideture 
Foto: Fuglsang Rideture 

Fuglsang Rideture

Hos Fuglsang Rideture - der ligger ca. 30 minutters kørsel fra Aarhus - kan I komme på trækketure i skoven på deres rolige islandske heste. Mor, far, bedsteforældre eller en anden voksen trækker hesten gennem en dejlig tur i skoven. Ruten er afmærket så det er let at finde rundt.

Hvor? Gudenåvej 34, Sdr. Vissing, 8740 Brædstrup

Møllegaard islandsheste

Møllegaard islandsheste tilbyder turridning med guide hele året rundt. Her rider I fra toppen af Ormslevbakken og ud i det naturskønne område ved blandt andet Brabrand Sø og True Skov. Det er muligt at komme på en "begyndertur", hvis I ikke har erfaring med at ride. Turen varer halvanden time.

Hvor? Ormslevvej 325, Ormslev, 8260 Viby J

Rønbækgård

Tag på ridetur i Himmerrigsskovens smukke omgivelser med Rønbækgårds islandske heste. Turene tilpasses i forhold til, hvor meget erfaring I har, så alle kan være med. Det er blandt andet muligt at booke en ridetur, hvor du stille og roligt bliver båret gennem landskabet på hesteryg.

Hvor? Rønbækvej 35, 8382 Hinnerup

Foto: Turridning Mols Bjerge
Foto: Turridning Mols Bjerge

Turridning Mols Bjerge

Hos Turridning Mols Bjerge kan I opleve Mols Bjerge fra hesteryg. De tilbyder trækture til børn eller voksne, og hvis du er øvet rytter, kan du komme turridning med en erfaren guide - guiden kender hestene godt og fortæller om det smukke landskab, som I rider igennem.

Hvor? Elbjergvej 5, Fuglsø, 8420 Knebel

Seldrup Islandsheste

Hos Seldrupgård kan I ride i den skønne natur omkring Moesgaard/Fløjstrup skov syd for Aarhus. Her får I mulighed for at møde naturens dyr på tæt hold. Turene er fælles, så du skal kunne følge med i alle gangarter - der rides dog aldrig i vildt tempo.

Hvor? Fuldenvej 119, 8330 Beder

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Rikke Hollegaard
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben