Airtrix Trampolinparker har netop slået dørene op for en spritny trampolinpark i Ishøj! Den nye park er proppet med spændende og sjove trampolinaktiviteter, og er det ultimative sted at udfordre tyngdekraften og have det sjovt!


Artiklen er bragt i samarbejde med Airtrix
Den nye Airtrix-park i Ishøj tilbyder selvfølgelig alle de klassiske trampolinaktiviteter, men har også tilføjet flere interaktive aktiviteter, såsom ValoArena, ValoJump, Cageball og Cardio Wall. De tre sidstnævnte er også at finde i Airtrixs eksisterende park i Nordhavn, men ValoArena er en Danmarkspremiere og den eneste, der findes i Danmark! ValoArena er verdens første ”mixed reality” spilarena for op til 6 spillere, som så at sige bliver ”suget ind i et computerspil” og skal bruge deres fysik og samspil til at gennemføre de forskellige spil - det er fantastisk sjovt!

Derudover er Airtrix Ishøj selvfølgelig fyldt til bristepunktet med store trampolinområder, ninjabaner, skumbassiner, WipeOut, og kæmpe airbags med udspring og udfordringer af forskellige slags, trapez, trampolin-basketball, performance trampoliner, trampolin-dodgeball m.m.
Derudover er der også tilhørende café med mad og drikke samt mulighed for at afholde børnefødselsdage. Senere i 2023 åbner der også en stor indendørs lasertag arena i tilstødende lokaler!


