1/2 time fra byen: Veterantog, naturlegeplads + trætrold

Pak børnene og tag ud af byen, hvor I kan lege løs i den smukke Hedeland Naturpark, som lokker med fantastisk natur, legeplads og en hyggelig tur med veterantoget.

Visit Fjordlandet / ibk.dk
Sidst opdateret 9. april 2026 Kl. 16:32

Trænger I til luft og åbne vidder? Så tag turen til naturparken Hedeland, der venter med en dejlig naturlegeplads med gynger, svævebane og klatrestativer. Rundt om naturlegepladsen er der en motionsbane med 15 stationer. I kan også snuppe en tur på Hedelands Veteranbane og opleve naturen i Hedeland fra toget, som gør holdt flere steder på den 5 kilometer lange ruter. Toget kører fra den 17. maj 2026  på søndage (og frem til 20. september). Husk også at gå på jagt efter Thomas Dambos populære trold nr. 100 Månemor, som er gemt på netop Hedeland.

Månemor. Foto: Thomas Dambo
Månemor. Foto: Thomas Dambo

En stor naturoplevelse

Hedeland Naturpark er et stort natur- og friluftsområde med et særpræget landskab. Terrænet er kuperet med skov, bakker, sletter, søer og høj biodiversitet med mere end 350 arter af vilde blomster. Grusstier indbyder til gå-, cykel- eller rideture og ophold ved bænke, legepladser og bålpladser. Der er også et amfiteater, terrasser, rideklubber, golfbane, motorbane, modeljernbane, veterantog og udlejning af mountainbikes.

Hedeland. Foto: Visit Fjordlandet
Hedeland. Foto: Visit Fjordlandet

1 bidrag fra Børn i byens brugere

Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Anine Jalsig

Hedeland Naturpark er et hyggeligt og idyllisk sted at vandre. Det er sjovt at køre i veterantoget og så kan man lede efter to af Thomas Dambos trolle. Vi fik en dejlig is derude mens vi ventede på toget.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben