Trænger I til frisk luft, kunst og plads til leg? Så er Ordrupgaard Kunstpark svaret. Her kan børnene lege og udforske de særlige værker.


I påsken åbnede værkerne i Kunstparken ved Ordrupgaard op for sæsonen. Oplev b.l.a. Olafur Eliassons vanddampende ring og bestig det gigantiske bambustårn af Doug & Mike Starn.


Ordrupgaards kunstlegeplads er en stor oplevelse, hvor I kan udforske samtidskunstneres værker, som inviterer til interaktion og leg. Glæd jer til at lege løs i en labyrintisk bambuskonstruktion med udkig til trækronerne, dyp tæerne i Jeppe Heins springvand eller oplev et tehus i parkens trætoppe. I kan også hoppe igennem en vanddampende ring eller tage en pause på den store græsplæne. Her får børn og voksne lyst til at bruge kunsten på en fri måde, hvor der der plads til at klatre, løbe og gemme sig blandt værkerne.




