De 3 sjove trafiklegepladser

Bor der én eller flere små cykelentusiaster hjemme hos jer? Så spænd cykelhjelmen og sæt kurs mod byens trafiklegepladser, hvor børnene kan øve sig på at være cyklister i deres egen trygge miniby.

Foto: Visit Copenhagen / Thomas Høyrup Christensen
18. september 2023
Af Rikke Hollegaard
Foto: Alberte Cornelius

1. Trafiklegepladsen på Formosavej

Træn ungernes cykel-skills på trafiklegepladsen på Formosavej på Amager. Her kan børnene træne i at cykle og køre på løbehjul på banen, hvor der er både lyskryds, forgængerfelter, kørebaner og meget mere. Der er også mulighed for at låne en børnecykel i Cykelbiblioteket.

Foto: Stephanie Mielnicki

2. Trafiklegepladsen i Fælledparken

I Fælledparken er Trafiklegepladsen et must. Her kan de små prøve kræfter med reglerne i trafikken på en tryg og sjov måde i den lille børneby, der både tæller lyskryds, hajtænder, drejebaner og rundkørsler. Så er det bare at holde tilbage på de rigtige tidspunkter, række armen ud og orientere sig om både gående og cyklende medtrafikanter.

Foto: Rudersdal Kommune

3. Cykelmyggens Cykellegeplads i Vedbæk

Smut nordpå til den fineste trafiklegeplads i Vedbæk, hvor temaet er Cykelmyggen Egon. Her kan de små træne seje tricks med Cykelmyggen Egon, køre afsted fra skarnbassens mudderbane til edderkoppens slalombane og helt ind i den sovende mands næse. En magisk cykellegeplads, som vil være et hit hos børnene.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben