5 x feriehits i Nordtyskland: Badelande, forlystelser & naturidyl

Nordtyskland har virkelig meget at byde på for børnefamilier med deres ekstraordinære forlystelsesparker, kæmpe badelande og suveræne natur - oplevelser I ikke vil misse!

Foto: Heide Park Resort. Copyright: Heide Park Resort, 2025
25. juni 2025
Hansa Park. Fotograf: Hansa Park
Hansa Park. Fotograf: Hansa Park

Hansa Park: Timevis af børnesjov 

Det er en kæmpe oplevelse at besøge Hansa Park! Glæd jer til et væld af forlystelser, hoppepuder, vandplask, legepladser og meget, meget mere. I kan bl.a. gå på opdagelse i Eventyrland, prøve vandforlystelserne, udforske Vikingeland eller ta' et hvil i Hansa-haven.
Har I lyst, kan I overnatte i Hansa-Park-Resort, og når sulten melder sig, venter parkens spisesteder, som lokker med alt fra restauranter og vaffelbageri til cafe og candyfloss.

Hvor? Am Fahrenkrog, 123730 Sierksdorf

Sylt. Fotograf: Canva 
Sylt. Fotograf: Canva 

Sylt: Hvide sandstrande og skøn natur

Besøg dejlige Sylt (også kaldet Sild), som ligger i Vadehavet, og som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I se frem til en genial badeferie, da øen er spækket med lange, hvide sandstrande, som børnene vil elske. Her er også en smuk, rå natur, og så er der er god mulighed for at vandre og cykle. På øen finder I flere overnatningsmuligheder og spisesteder, så tag til Sylt og kom ned i gear. 

Hvor? Sylt ligger i Vadehavet 

Heide Park Resort. Copyright: Heide Park Resort, 2025
Heide Park Resort. Copyright: Heide Park Resort, 2025

Heide Park Resort: Den ultimative forlystelsespark  

Gør børnene glade, tag turen til Heide Park Resort  og de mere end 30 forlystelser. Bered jer på de vildeste rutsjebaner, der venter med loops, frit fald og fuld fart. I kan også sejle i piratskib, ride på en drage, tage på spøgelsesjagt med 3D-briller, besøge Gurli Gris-land og meget mere. Tank op ved de mange madboder, som bl.a. serverer pizza, pasta, vafler, is og kage. Det er muligt at overnatte i parken, hvor I fx kan sove på et gennemført Gurli Gris-værelse.

Hvor? Heide Park 1, 29614 Soltau

Ferien- und Freizeitpark Weissenhäuser Strand. Fotograf: Ferien- und Freizeitpark Weissenhäuser Strand
Ferien- und Freizeitpark Weissenhäuser Strand. Fotograf: Ferien- und Freizeitpark Weissenhäuser Strand

Ferien- und Freizeitpark Weissenhäuser Strand: Ferieparadis for hele familien

Ferien-und Freizeitpark Weissenhäuser Strand i Schleswig-Holstein er et populært resort for børnefamilier, hvor I finder aktiviteter både inde og ude. Slip fx børnene løs i Adventure Jungle Land med kæmpe boldbassin og klatrevæg eller plask rundt i deres subtropiske badeland med rutsjebaner og vandbiograf. Her er også wellnessområde for de voksne, og så kan I bo i komfortable lejligheder tæt på en tre kilometer lang sandstrand.

Hvor? Seestraße 1, 23758 Wangels

Rügen. Fotograf: Canva
Rügen. Fotograf: Canva

Rügen: Tysklands største (og smukkeste) ø

Rügen er ikke bare Tysklands største, men nok også smukkeste ø. Øen byder både på fine badebyer, lange sandstrande, søer og små landsbyer med grønne alléer. Besøg fx de maleriske badebyer Binz, Sellin og Göhren, og nyd de charmerende strandpromenader, hvor ungerne kan bade og bygge sandslotte. I kan også tage på shopping og mætte maverne på de hyggelige restauranter og caféer. 

Hvor? Rügen ligger i Østersøen ud for Stralsund

Aqua Mundo. Fotograf: @Center Parcs
Aqua Mundo. Fotograf: @Center Parcs

Bispinger Heide: Badeland, naturresort og børneaktiviteter

Overnat i naturresortet Bispinger Heide, hvor I bl.a. kan overnatte i feriehuse ud til en sø, sove i et trætophus eller i en husbåd. I Bispinger Heide kan I prøve det imponerende Aqua Mundo, som er omgivet af et smukt landskab. Det subtropiske badeland venter med vilde vandrutsjebaner, bølgepool, en "wild water river"-rutsjebane og en udendørs pool. I finder også et legeland, massevis af aktiviteter, restauranter og meget mere i ferieparken. 

Hvor? Bispinger Heide, Töpinger Straße 69, 29646 Bispingen

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben