15 ferieperler for børn: Vidunderlig sommer på Nordjyllands Østkyst

Børn i byen tipper til uforglemmelige sommerferie-spots på Nordjyllands Østkyst. Afsted til magiske badeture, legesjov, kunst for hele familien og fantastisk natur.

Foto: Palmestranden. Fotograf: Destination NORD
26. maj 2025

Artiklen er bragt i samarbejde med EnjoyNordjylland

Aalborg Zoo. Fotograf: Destination NORD
Aalborg Zoo. Fotograf: Destination NORD

Aalborg Zoo: Kom tæt på dyrene

Tag børnene med en tur i Aalborg Zoo, der fejrer hele 90 år i år. Her kan I komme tæt på mere end 100 eksotiske dyrearter. Glæd jer til at sige hej til alt fra lemurer og tapirer til løver, dværgflodheste og mange, mange flere fascinerende dyr. Dyrepasserne står klar til at besvare spørgsmål fra nysgerrige børn.

Hvor? Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg

Water Pavilion, 2011, Jeppe Hein. Fotograf: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Water Pavilion, 2011, Jeppe Hein. Fotograf: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten: Udstillinger, krea og springvand

Det er en stor oplevelse for hele familien at besøge Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, hvor I kan opleve skiftende særudstillinger. Museet afholder også workshops for børn, som kan udfolde sig i det kreative værksted. Udforsk skulpturparken, leg løs i Jeppe Heins særlige springvand og tank op i brasseriet. 

Hvor? Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg

Utzon Center. Fotograf: Per Bille
Utzon Center. Fotograf: Per Bille

Utzon Center: En storslået oplevelse

Smut forbi Utzon Center i Aalborg, hvor arkitektur, design, kunst og formidling går op i en højere enhed. Her kan hele familien se frem til en storslået oplevelse, hvor I kan dykke ned i arkitekturen, deltage i sjove børneaktiviteter og slutte af i Utzon-parken. 

Hvor? Slotspladsen 4, 9000 Aalborg

Bangsbo Fort. Fotograf: Frame & Work 
Bangsbo Fort. Fotograf: Frame & Work 

Bangsbo Fort: Historisk museum og spektakulær udsigt 

Lad børnene opleve Bangsbo Fort i Frederikshavn, som blev bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig. Gå ikke glip af den imponerende udsigt over Kattegat og besøg udstillingsbunkerne, der venter med både biograf, interaktiv formidling og en børnebunker målrettet de yngste. 

Hvor? Understedvej 21, 9900 Frederikshavn

The Reef. Fotograf: Destination NORD
The Reef. Fotograf: Destination NORD

Quality Hotel™ The Reef: Familievenligt hotel med tropisk badeland

Tjek ind på Quality Hotel™ The Reef  i Frederikshavn og bered jer på et hotel, hvor børn er mere end velkomne. Ungerne vil juble, når I fortæller dem, at hotellet tilmed rummer et nyrenoveret tropisk badeland, hvor I kan snuppe en tur nedad den 80 meter lange vandrutsjebane.

Bemærk: Hotellet er åbent, men The Reef er pt. under renovering, og genåbner i midten af juni 2025.

Hvor?  Tordenskjoldsgade 14, 9900 Frederikshavn, Danmark

Skagens Museum. Fotograf: Peter Jørgensen
Skagens Museum. Fotograf: Peter Jørgensen

Skagens Museum: Bliv klogere på skagensmalerne

Går turen til Skagen, så husk at smutte forbi Skagens Museum, som er det mest besøgte museum i Nordjylland. Museet er dedikeret til skagensmalerne, kunstnerkolonien med malerne Krøyer, Anna & Michael Ancher, Tuxen m.fl., der slog sig ned i Skagen i 1800-tallet. Glæd jer til kunst i verdensklasse.

Hvor? Brøndumsvej 4, 9990 Skagen

Fårup Sommerland. Fotograf: Destination NORD
Fårup Sommerland. Fotograf: Destination NORD

Fårup Sommerland: Et feriemust

Overrask børnene med en tur i Fårup Sommerland, som I finder tæt på stranden i Blokhus og Løkken og alligevel helt ude i skoven. Sommerlandet fejrer 50 års jubilæum i år, og med mere end 60 forlystelser venter der kild i maven! Har I vandglade børn, så er Aquaparken - Danmarks største vandland - et hit at plaske rundt i. Vidste I, at man kan overnatte på Fårup Sommerlands egen campingplads, Skovbrynet ? 

Hvor? Pirupvejen 147, 9492 Blokhus

Nordsøen Oceanarium. Fotograf: Destination NORD
Nordsøen Oceanarium. Fotograf: Destination NORD

Nordsøen Oceanarium: Nordeuropas største akvarium 

Gå ikke glip af et besøg på Nordsøen Oceanarium, som imponerer med deres mere end 7.000 fisk og andre havdyr. Lad børnene komme helt tæt på den fascinerende undervandsverden, og mød også legesyge sæler. Her er altid sjove aktiviteter for hele familien –  både ude og inde. 

Hvor? Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals

Hals. Fotograf: Diana Aud
Hals. Fotograf: Diana Aud

Hals: Charmerende havneby

Tag turen til hyggelige Hals, hvorfra I kan opleve både Limfjorden og Kattegat, da byen ligger ved Limfjordens udmunding. Den idylliske havneby lokker med små, snoede gader og masser af liv. Nyd den hyggelige havn, hop i vandet få kilometer fra bymidten eller prøv byens lækre legepladser.

Hvor? 9370 Hals 

Råbjerg Mile. Fotograf: Mette Johnsen
Råbjerg Mile. Fotograf: Mette Johnsen

Råbjerg Mile: Sand – så langt øjet rækker 

Det er en stor oplevelse at besøge Råbjerg Mile  –  Danmarks største vandreklit, som rummer ca. 3,5 millioner m3 sand! I kan nok ikke undgå at få sand alle vegne, efter en tur i milen, men det er det hele værd. Glæd jer til et syn, I ikke finder andre steder i naturskønne Danmark. Pas dog på kviksand. 

Hvor? Råbjerg Mile Vej, 9990 Skagen

Penny Lane. Fotograf: Daniel Brandt 
Penny Lane. Fotograf: Daniel Brandt 

Penny Lane: Hyggelig cafe med de skønneste kager

Trænger I til at mætte maverne? Så er Penny Lane stedet. På cafeen, der både rummer bageri og konditori, vil hele familien elske det imponerende udvalg af fantastiske kager, nybagte surdejsboller, lækre milkshakes og meget, meget mere. 

Hvor? I finder Penny Lane flere steder i Aalborg . Både på Boulevarden 1A, Kjellerupsgade 1A, i Aaborg Zoo og i Aalborg Lufthavn.

Vestre Fjordspark. Fotograf: Kjetil Løite
Vestre Fjordspark. Fotograf: Kjetil Løite

Vestre Fjordpark: Lækre legepladser og vandsport

Sæt kurs mod Vestre Fjordpark, som spænder over et areal på 165.000 m2 og hele seks forskellige aktivitetsområder, hvor I hurtigt kan få en hel dag til at gå. I kan både tage en svømmetur, sejle i kano og kajak, windsurfe, prøve kræfter med SUP, spille volley, grille, lege på legepladserne eller bare nyde solen og den skønne natur ved fjorden. 

Hvor? Skydebanevej 14, 9000 Aalborg

Læsø. Fotograf: Kjetil Løite
Læsø. Fotograf: Kjetil Løite

Læsø: Oplev det idylliske ø-liv

Sejl til eventyrlige Læsø, der venter med frisk luft og smuk, smuk natur. Her er strandene børnevenlige, og I vil opleve, at hele familien kommer helt ned i tempo. Gå på jagt efter øens fine legepladser, oplev saltsyderi og tanghuse, nyd en Læsø Is og meget mere. Med flest solskinstimer i Danmark er Læsø det perfekte sommer-getaway med børnene.

Hvor? Læsø 

Bisnap Strand. Fotograf: @diana_aud
Bisnap Strand. Fotograf: @diana_aud

Strandtur: Børnevenlige badeture 

På Nordjyllands Østkyst vrimler det med skønne strande, der med deres lave, rolige vand og dejlige omgivelser er perfekte til en familietur. Prøv fx den eksotiske Palmestranden i Frederikshavn, hvor I kan slappe af under palmernes skygge, kør mod Bisnap Strand ved Hals, der venter med 6 km strand med hvidt sand, eller sæt kurs mod den særlige Sulbæk Strand nord for Sæby.

Hvor? Få hele overblikket over strande på Kattegatkysten her

Lille Vildmose. Fotograf: @diana_aud
Lille Vildmose. Fotograf: @diana_aud

Lille Vildmose: Fredet område med stor naturlegeplads 

Tag en tur til Lille Vildmose, som ligger en halv times kørsel fra Aalborg og er Danmarks største fredede område. I det imponerende naturområde kan I være heldige at se alt fra kronhjorte og vildsvin til elge og ørne. Børnene vil elske stedets store naturlegeplads og Lille Vildmosecenteret, der inviterer til spændende udstillinger.

Hvor? Vildmosevej 100, 9280 Storvorde

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben