ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation

20% for medlemmer
Barn på rutsjebane i Teleportalen på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Foto: Caroline Hemmingsen
Sidst opdateret 3. juni 2026 Kl. 8:11
4,4
(8)
Kun for medlemmer

Spar 20% på entré til ENIGMA

Rabatten gælder for en familie op til 2 voksne og 3 børn

Besøg ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, der ligger i det smukke gamle posthus på Øster Allé ved Trianglen på Østerbro.

ENIGMA er et indendørs mekka for børn og deres familier. Lige under halvdelen af museets besøgende er børn og unge – og det er der en grund til. For i museets udstillinger bliver historien ikke kun fortalt, men oplevet.

I museets arkadehal, Arcadeum, kan du kan slå de små i de store hits fra dengang, du var ung. Det er ikke blot en historisk udstilling om digitale spil og gamingkultur. Her kan I selv spille jer gennem historien på fortidens arkademaskiner og spillekonsoller.

Børneområdet, Teleportalen, leger med skærmens fascinationskraft i en analog verden. Hele familien kan være med, når I kravler, rutsjer, taster, sender, skriver, tegner og skaber jeres eget frimærke.

I museets øvrige udstillinger er der også rigeligt at opleve for de yngste. Hver weekend kan I genskabe fortidens opfindelser med elektroniske byggeklodser i ENIGMAs opfinderværksted. Her går I på skattejagt, leger med ny teknologi og bygger jeres helt egen fjernstyrede bil.

Slut jeres besøg af med at kigge ind hos Brasserie Post, der tilbyder frokost med børnemenu, kaffe og kage samt meget mere.

Læs Børn i byens anmeldelse af ENIGMA her.

Kun for medlemmer

Spar 20% på entré til ENIGMA

Rabatten gælder for en familie op til 2 voksne og 3 børn

9 bidrag fra Børn i byens brugere

Samlet score 4,4
Leila Truelsen

Enigma er et spændende og børnevenligt museum, hvor både børn og voksne kan lære om kommunikation, teknologi og medier på en interaktiv måde. Udstillingerne er gode til at vække nysgerrighed. Museet er overskueligt i størrelse, hvilket gør det velegnet til familier med mindre børn. Et hyggeligt og lærerigt besøg.

Elena Kassianidou

my 2.5 year old loved the play area. we stayed there the whole time! even though it is a small play area, there is a lot to do and learn. she did not want to leave. we would love to come back and maybe get a chance to look at the exhibitions 😊 the museum is easy to get to, has a nice courtyard and has elevators to make it accessible.

Alina Alina

Min 3 årig ville ikke hjem :) hun var ret vildt med legeområdet, især rutsjebanen, tårnet og krea området hvor vi tegnede. Man skal dog passe på hoved når man rutsjer som voksen 😅😬 jeg nødt ret meget udendørs terrassen, hvor vi spiste vores madpakker.

Har du kommentarer eller tips til dette sted, som kan hjælpe andre børnefamilier?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage

Faciliteter

    • Legeområde
    • Pusleplads
    • Mad til salg
    • Plads til barnevogn
    • Plads til tvillingebarnevogn
    • Høj stol
    • Legetøj
    • Amning tilladt
    • Børnemenu
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben