Oktober-hits i Aarhus: Vi guider til stjernekig, børneteater & Halloween-hygge

Sus ud og brug byen! Vi har udvalgt sjove, skægge og særlige oplevelser i Aarhus og omegn i oktober måned.

Se på stjerner på Observatoriet. Fotograf: Sciencemuseerne
Opdateret d. 6. okt 2026 Kl. 12:21

Denne artikel indeholder annonce

GYS & GRU i Storcenter Nord. Foto: Storcenter Nord
GYS & GRU i Storcenter Nord. Foto: Storcenter Nord

GYS & GRU er tilbage i Storcenter Nord

Fra den 5. september - 26. oktober kan I igen opleve NORDs (u)hyggelige udstilling, GYS & GRU, der er fyldt med bl.a. vampyrer, zombier og varulve! Få et gratis læringshæfte med seje gyser-facts og gå på opdagelse i Draculas Krypt og Heksens Hus.

Ny udstilling på Museum Jorn. Foto: Mathias Lassen
Ny udstilling på Museum Jorn. Foto: Mathias Lassen

Legende udstilling på Museum Jorn

Tag ud af byen, når PLAY! åbner på Museum Jorn  i Silkeborg. I åbningsweekenden den 3. og 4. oktober inviterer museet til leg, kreativitet og kunst. Her kan de prøve foldetegnelegen, være modige og få en midlertidig tatovering eller trykke deres helt egen lyserøde hund. Smut også med på en guidet tur i PLAY! og få et indblik i udstillingens univers. Alle aktiviteter er gratis efter betalt entré.

Børnenes Havn. Foto: Aarhus Kommune
Børnenes Havn. Foto: Aarhus Kommune

Børnene i Aarhus har fået deres egen havn

På Aarhus Lystbådehavn har børnene netop fået deres helt egen havn. Fra broerne kan I prøve lykken med krabbefangst og bagefter lade dagens fangst dyste i krabbevæddeløb. Børnene kan også udforske områdets fyrtårn og lege løs på det grønne aktivitetsareal. Her er også opført en pavillon med formidling og udstyr.

En tur med minitogene. Fotograf: Jesper Messell 
En tur med minitogene. Fotograf: Jesper Messell 

Hop på minitogene 

Lad ungerne få en tur på de søde minitoge i modelparken i Egå . En tur koster 25 kroner, og der er også en lille kiosk, I kan forsyne jer i.  Det er også tilladt at have madpakken med, som kan spises ved et picnic-område. Den 15.-17. oktober er der Halloweenhygge i Modelparken.  

Halloween i Friheden. Foto: Friheden
Halloween i Friheden. Foto: Friheden

Halloween i Friheden

I oktober er der Halloween i Friheden. Glæd jer til tusindvis af græskar, hyggelige monstre i parken, edderkopper og masser af sjov i forlystelserne. Se et fint show med Børste, se en uhyggelig musical, oplev Onkel Reje på scenen, skær græskar ud og meget mere.

Teater Bjørn. Foto: Teater Animisme
Teater Bjørn. Foto: Teater Animisme

Tag i teatret

Efterår = børneteater! Kig udvalget igennem og book billetter til en magisk stund med børnene. Se f.eks. den ordløse, interaktive dukketeaterforestilling om at møde nye venner og finde sin plads i fællesskabet. Efter forestillingen inviteres børnene med i en leg, hvor de skaber deres egne figurer og historier.

Besøg ARoS. Foto: Olafur Eliasson, The Inverted Panorama House , 2004. Courtesy ARoS. Ron Mueck, Couple Under an Umbrella, 2013. Collection Museum Voorlinden, co Pictoright Amsterdam 2026 © Antoine van Kaam
Besøg ARoS. Foto: Olafur Eliasson, The Inverted Panorama House , 2004. Courtesy ARoS. Ron Mueck, Couple Under an Umbrella, 2013. Collection Museum Voorlinden, co Pictoright Amsterdam 2026 © Antoine van Kaam

Hyperrealistisk skulptur flytter ind på ARoS

Besøg ARoS og oplev bl.a. den realistiske skulptur af et ægtepar under en parasol. Den livagtige skulptur Couple Under an Umbrella (2013) af kunstneren Ron Mueck, der også står bag Boy (1999),  udlånes fra september til marts til ARoS af Museum Voorlinden i Holland, som til gengæld låner Boy.

Kom tæt på Mayaerne. Foto: Moesgaard
Kom tæt på Mayaerne. Foto: Moesgaard

Fantastiske Moesgaard 

Besøg Moesgaards fascinerende særudstilling, som åbner den 9. oktober 2026. Her kan I rejse tilbage til mayaernes storhedstid for omkring 1.300 år siden. Mød Slangedynastiet fra storbyen Calakmul, hvis herskere hævdede at nedstamme fra guderne og regerede over mayaernes mægtigste rige.

Kig på stjerner. Foto: Sciencemuseerne
Kig på stjerner. Foto: Sciencemuseerne

Besøg observatoriet

Få en autentisk oplevelse under stjernerne. Science Museerne inviterer børnefamilier til en anderledes oplevelse med stjerneformidling. Her kan I opleve formidling i børnehøjde og Scienceparken om aftenen – med Ole Rømer Observatoriet og Danmarks største teleskop som nabo. 

Besøg Væksthusene. Fotograf: Science Museerne
Besøg Væksthusene. Fotograf: Science Museerne

En tur i Væksthusene 

Gå en tur i Væksthusene og få skuldrene helt ned. Her kan I opleve alle de særlige planter fra hele verden. I kan også  få en rundvisning. Slut af i Væksthusenes hyggelige cafe, hvor I kan nyde at se efteråret forvandle haven i gyldne farver.

Leg i Den Lille Dal. Foto: Julie Hedelund 
Leg i Den Lille Dal. Foto: Julie Hedelund 

Tag på udflugt til Mimbo Jimbo-legepladsen

Kør til Ree Park, hvor der netop er åbnet en 2000 m2 særlig legeplads, som er baseret på børnebogsforfatterens Jakob Martin Strids populære børnebøger. Leg i Den Lille Dal, hvor I vil genkende Mimbo Jumbos fyrtårnl, I kan lege i Baba Jagas hus med ben eller gå på besøg i Mumbo Jumbos mors hus.  

Den nye legeplads i Musikhusparken. Fotograf: Mathilde Hobolt
Den nye legeplads i Musikhusparken. Fotograf: Mathilde Hobolt

Leg løs på Musikhusparkens nye legeplads 

Lad børnene hoppe i flyverdragten og sus hen på den nye legeplads ved Musikhusparken. Her kan de små rutsje løs på en fin dobbelt-rutsjebane, afprøve klatrevæggen, løbe over gangbroen, fordybe sig i sandkassen eller bestige det fem meter høje klatretårn.

Søndagsfræs. Fotograf: Lone Dybdal
Søndagsfræs. Fotograf: Lone Dybdal

Byens indendørs legepladser 

Hvor går man hen, når vejret er dårligt, men ungerne er fulde af krudt? Vi guider dig til fem af byens bedste indendørs legepladser, hvor børnene kan løbe, slå kolbøtte og rulle rundt, imens forældrene tager et lille hvil. 

Vikingelegepladsen i Eskelunden. Fotograf: Visualisering - HAGS
Vikingelegepladsen i Eskelunden. Fotograf: Visualisering - HAGS

Tag på legeplads 

Sæt kurs mod en af byens lækre legepladser. Prøv fx Vikingelegepladsen i Eskelunden, besøg Kloden på Dokk1, leg løs på legepladsen i Botanisk Have eller smut afsted til Aarhus Ø, der lokker med sjove legespots.

Sandkasselegepladsen foran Vesterlauget på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
Sandkasselegepladsen foran Vesterlauget på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard

Besøg Aarhus Ø

Tag afsted med børnene til det særlige område Aarhus Ø. Her kan I glæde jer til lækre legepladser, skønne spisespots og cafeer, fænomenal udsigt og plads til at gå en lang tur med hele familien. 

Jens Væktæppe. Fotograf: Thomas Dambo
Jens Væktæppe. Fotograf: Thomas Dambo

Find en trold

Gå på jagt efter Jeppe Væktæppe, som Thomas Dambo og hans team netop har bygget færdig. Jeppe gemmer sig under et stort, farverigt tæppe, som er lavet af et patchwork af genbrugte tæpper. Trolden kan findes nær Voldum og Hadsten. 

Øjet i Aarhus. Fotograf: Adam Mørk 
Øjet i Aarhus. Fotograf: Adam Mørk 

Se Aarhus fra 142 m højde – besøg Øjet

Mærk suset! Turen til toppen af Aarhus Øje er 142 meter og tager under 30 sekunder i højhastigheds-elevatoren. Et besøg i Aarhus Øje er en kombination af flere unikke oplevelser samlet på ét sted. Oplev den mest fantastiske panoramaudsigt, og se så langt øjet rækker ud over bugten og ind over smukke Aarhus. Ungerne vil elske det!

Sjov Søndag. Fotograf: DGI Huset
Sjov Søndag. Fotograf: DGI Huset

Hop løs til Sjov Søndag

Hver søndag kan børn og barnlige sjæle fra 2 år boltre sig i DGI Huset, når friske instruktører står klar med boldspil i hallerne, klatring, leg i springsalen og sjov på hoppeborgen. Det koster 75 kr. for børn over 2 år.

Legepladsen på Industrimuseet. Fotograf: MONSTRUM
Legepladsen på Industrimuseet. Fotograf: MONSTRUM

Legepladsen ved Industrimuseet

Tag på tur ud af byen og end på legepladsen ved Industrimuseet i Horsens, der venter med timevis af leg på den gennemførte temalegeplads. Industrimuseet er også en stor oplevelse at besøge.

Vil du vide, hvad der sker i Aarhus og omegn for børn netop i dag eller i weekenden, så tjek vores online kalender, hvor du kan finde aktuelle events og oplevelser for familier.

Bidrag fra Børn i byens brugere

Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben