Aarhus Ø i børnehøjde: 5 fabelagtige familiespots

Aarhus Ø lokker med masser af rum, luft og plads til en dag med børnene. Prøv kvarterets lækre legepladser og hyggelige cafeer.

Vesterlauget. Fotograf: Caroline Meldgaard
20. april 2026 Kl. 17:20

I det nye kvarter Aarhus Ø kan I snildt få flere timer til at gå med børnene. Prøv de lækre legepladser, se den fine arkitektur, gør holdt ved de mange cafeer og spisesteder og nyd den flotteste udsigt. Det giver ny energi at besøge et område, man måske ikke så tit besøger.

Cykellegepladsen. Fotograf: Caroline Meldgaard
Cykellegepladsen. Fotograf: Caroline Meldgaard
Legeplads på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
Legeplads på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard

Leg løs på de lækre legepladser

Snup en tur langs Det grønne strøg, der strækker sig over de fire yderste øer  - her kan I tage et hvil i hængekøjerne, hoppe højt på trampoliner og lege løs på de lækre legepladser, der bl.a. inkluderer leg på en kæmpestor sæl og et marsvin. Tag en legehvil på den skønne blå legeplads med fyrtårnet og havudsigten og husk at besøge den nye cykellegeplads, hvor børnene kan drøne rundt på jeres medbragte løbehjul og cykel.

Nicolinehuset. Fotograf Caroline Meldgaard
Nicolinehuset. Fotograf Caroline Meldgaard

Mæt maverne i Nicolinehuset

Gå forbi Nicolinehuset, der venter med en hyggelig og populær madhal, hvor der er god plads til hele familien.  I ikke kan undgå at gå mætte derfra, da I finder alt fra gourmetburger og mexicansk til italiensk gelato og sprøde surdejspizzaer.

Vesterlauget Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
Vesterlauget Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard

Vesterlauget Ø: Restaurant og sandlegeplads 

Kombiner legeplads og restaurantbesøg hos Vesterlauget Ø . Her får I skøn vandudsigt og dejlig mad. Menukortet skifter løbende, så hold øje med ugens ret, som I kan nyde, imens børnene leger løs på legepladsen med den store sandkasse, som ligger ud til restauranten. 

Øjet. Fotograf Adam Mørk
Øjet. Fotograf Adam Mørk

Spektakulær udsigt fra Øjet 

Mærk suset! Tag turen til toppen af Aarhus Øje, som er 142 meter høj og tager under 30 sekunder at nå i højhastigheds-elevatoren. Oplev den mest fantastiske panoramaudsigt ud over smukke Aarhus. I må også huske at tjekke den interaktive udstilling.

Der kan dyrkes vandsport om sommeren på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
Der kan dyrkes vandsport om sommeren på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard

Vandsport om sommeren

Om sommeren kan I prøve kræfter med SUP og wakeboad Hos Aarhus Watersports Complex (AWC) ved Bassin 7 eller nyde andre dyrke vandsport fra deres lækre tagterrasse eller fra udsigtstårnet, som står midt i kabelbanen. 

Gå en skøn tur ved Aarhus Ø. Fotograf Caroline Meldgaard 
Gå en skøn tur ved Aarhus Ø. Fotograf Caroline Meldgaard 
En af de mange cafeer på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
En af de mange cafeer på Aarhus Ø. Fotograf: Caroline Meldgaard
Aarhus Ø
  • Hvor? Bernhardt Jensens Boulevard, 8000 Aarhus C
  • Transport? Cykl, gå eller kommer du med bil, så parkér langs den midterste del af Bernhardt Jensens Boulevard eller på Lystbådehavnen, for her kan I parkere gratis i tre timer.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Rikke Reffelt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben