Træt af den samme kedelige legeplads? Kun en lille tur ud af byen venter den lækre, nybyggede legeplads ved Industrimuseet i Horsens på jer!
Tag turen ud af byen til Industrimuseet i Horsens, som for nylig har fået en eventyrlig legeplads, som I gratis kan lege løs på. Her kan børnene kravle, klatre og rutsje rundt i industrihistorien. Dampkedel, svinghjul, møtrikker mv. forbereder jer til, hvad I kan opleve inde på museet. Hvis I tør, kan I også tage en rutsjetur ned af den syv meter høje gastank!
Hele området omkring legepladsen indbyder til ophold og oplevelser for hele familien, hvor I hurtigt kan få flere timer til at gå. Kolde og varme drikke kan købes i Museumsbutikken, og har I lyst kan I fortsætte ind på Industrimuseet, hvor I kan tage på en tidsrejse gennem danskernes hverdag.