Her kan I holde børnevenlig sankthansaften 2026

Sankthansaften er lige om hjørnet, og redaktionen har derfor fundet Københavns familievenlige bålfester frem. Få overblikket lige her!

Sankthans. Foto: Enhedslisten Frederiksberg
Sidst opdateret 7. juni 2026 Kl. 11:13

Sankthansfester i byen

Sankthans i Tivoli. Foto: Tivoli
Sankthans i Tivoli. Foto: Tivoli

Sankthans i Tivoli

Tag store børn med i Tivoli, når der traditionen tro fejres sankthans med bål på Tivoli-søen. Igen i år sker båltændingen på spektakulær vis, når den verdenskendte bueskytte Lars Andersen tænder bålet med ildpile. Efterfølgende vil Københavns Drengekor bl.a. fremføre Midsommervisen.

Hvor og hvornår? Tivoli den 23. juni kl. 21.30

BaneGaarden fejrer sankthans. Foto: BaneGaarden / Peter Vari
BaneGaarden fejrer sankthans. Foto: BaneGaarden / Peter Vari

Sankthans på BaneGaarden

Kom med, når BaneGaarden og Aarstiderne inviterer til en helt særlig sankthansaften i den grønne oase bag Dybbølsbro. Her, hvor vild natur møder gamle trælader, dækkes der op til en stemningsfuld midsommerfejring. Husk at booke billet. 

Hvor og hvornår? BaneGaarden den 23. juni kl. 18.00

Sankthans i Lindevangsparken. Foto: Enhedslisten Frederiksberg
Sankthans i Lindevangsparken. Foto: Enhedslisten Frederiksberg

Sankthans i Lindevangsparken

Sæt kurs mod Lindevangsparken på Frederiksberg, hvor Enhedslisten traditionen tro afholder børnevenlig sankthans. Her vil der være fællessang, cirkusforestilling og hoppeborg. Bålet tændes kl. 18.00.

Hvor og hvornår? Lindevangsparken den 23. juni kl. 16.00

Sankthans på Bryggen. Foto: Kulturhuset Islands Brygge
Sankthans på Bryggen. Foto: Kulturhuset Islands Brygge

Sankthans på Bryggen

Vær med, når Kulturhuset Islands Brygge inviterer til sankthansaften den 23. juni med festlig livemusik, cirkus, fællessang og et knitrende bål på kajen. Bålet tændes kl. 21.

Hvor og hvornår? Bryggen den 23. juni kl. 17.00

Sankthans på Frederiksberg. Foto: Frederiksberg Kommune
Sankthans på Frederiksberg. Foto: Frederiksberg Kommune

Sankthans i Frederiksberg Have

Hold sankthans i Frederiksberg Have, hvor der i år også er gjort ekstra ud af børneunderholdningen. Fra kl. 16.00-18.00 vil der være masser af børneunderholdning ved legepladsen, og kl. 17.30 vil der være et børnevenligt bål. Kl. 18.00 starter programmet på plænen.

Hvor og hvornår? Frederiksberg Have den 23. juni kl. 16.00

Sankthans på Reffen. Foto: Reffen
Sankthans på Reffen. Foto: Reffen

Sankthans på Reffen

Reffen fejrer igen årets længste dag og korteste nat med sankthans på kajkanten. Glæd jer til smukt bål, Midsommervisen og liveband. Fra kl. 15.00-17.00 er der børnebål med gratis s'mores. Det store bål tændes kl. 21.45.

Hvor og hvornår? Reffen den 23. juni kl. 15.00

Sankthans i Enghaveparken. Foto: Sankthans på Vesterbro
Sankthans i Enghaveparken. Foto: Sankthans på Vesterbro

Sankthans i Enghaveparken

Hold sankthans i Enghaveparken. Her byder Enhedslisten på musik, fadøl og båltaler. For de mindste er der børneshow, snobrød og hoppeborg. Kl. 18.15  tændes børnebålet, og kl. 21.00 holder Enhedslistens folketingsmedlem Leila Stockmarr båltalen. Bålet tændes herefter traditionen tro til Midsommervisen.

Hvor og hvornår? Enghaveparken den 23. juni kl. 16.00

Sankthans. Foto: Karens Minde Kulturhus
Sankthans. Foto: Karens Minde Kulturhus

Sankthans i Sydhavnen

Igen i år afholdes et brag af en folkefest i Sydhavnens grønne oase, Karens Minde Aksen. Tag tæppet under armen og danseskoene på – fra kl. 18.00 vil der være koncert med Total Hip Replacement og fra kl. 17.00 er der salg af mad og drikkevarer. Bålet tændes kl. 19.30. 

Hvor og hvornår? Karens Minde Aksen den 23. juni kl. 17.00

Sankthans på Grønningen. Foto: Grundejerforeningen Ørestad Nord
Sankthans på Grønningen. Foto: Grundejerforeningen Ørestad Nord

Børnevenlig sankthans på Grønningen

Kom til sankthanshygge med skattejagt i parken, musikalske indslag og bål inden kl. 19.00. I kan også købe streetfood og lækre snacks under hele arrangementet. Slå jer ned på plænen til en hyggelig aften. 

Hvor og hvornår? Kaj Munks Vej 12, 2300 København S den 23. juni kl. 16.30

Sankthans i Godthaabskirken. Foto: Godthaabskirken
Sankthans i Godthaabskirken. Foto: Godthaabskirken

Sankthans ved Frederiksberg Hospitalskirke

Tag familien med i haven foran Frederiksberg Hospitalskirke, når Godthaabs Sogns menighedsråd indbyder til sankthans. Her vil være børneaktiviteter og mulighed for at købe chili con carne. I kan også medbringe jeres egen mad. Bålet tændes i bålfad kl. 20.00.

Hvor og hvornår? Frederiksberg Hospitalskirke på Nyelandsvej 64 D den 23. juni kl. 17.00

Sankthans. Foto: Christianshavn Beboerhus
Sankthans. Foto: Christianshavn Beboerhus

Sankthans på Volden

Kom til Beboerhusets årlige sankthansfejring på Christianshavns Vold. Traditionen tro disker de op med koncerter, bål, boder, snobrød, taler og en masse god stemning! Børnene kan lave snobrød og hygge sig ved børnebålene kl. 17.00, og kl. 20.00 tændes det store bål.

Hvor og hvornår? Elefantens Bastion den 23. juni kl. 16-21.15

Sankthans ved Emdrup Kirke. Foto: Emdrup Sogn
Sankthans ved Emdrup Kirke. Foto: Emdrup Sogn

Sankthans ved Emdrup Kirke

Traditionen tro inviterer Emdrup Kirke til sankthans med grill, hoppeborg, livemusik, snobrød, kaffe og kage, båltale og indslag for børnene. Der vil være en stor fællesgrill til rådighed fra kl. 18 ved legepladsen mellem Utterslev Mose og Emdrup Kirke, hvortil man kan medbringe sin egen mad og drikke. Bålet tændes kl. 20.30. 

Hvor og hvornår? Utterslev Mose den 23. juni kl. 18.00

Sankthansfester udenfor byen

Børnesankthans på Bakken. Foto: Bakken
Børnesankthans på Bakken. Foto: Bakken

Sankthans på Bakken

Alle børn inviteres til børnevenlig sankthans på Bakken med MGP-stjernerne fra TEMPO, midsommervise og børnebål. Kom kl. 15.30 og deltag i en festlig parade med gøglerne fra Zirkus Orchestra gennem Bakken.

Hvor og hvornår? Bakken den 23. juni kl. 16.30

Bål i Sommerland Sjælland. Foto: Sommerland Sjælland
Bål i Sommerland Sjælland. Foto: Sommerland Sjælland

Sankthans i Sommerland Sjælland

Fejr årets længste dag med børnesankthans i Sommerland Sjælland. Her kan I se frem til lækker mad fra Gårdhaven Streetfood, trylleshow, klovnerier og meget mere. Bålet tændes allerede kl. 17.00.

Hvor og hvornår? Sommerland Sjælland den 23. juni kl. 10-20.30

Sankthans med vikingerne fra Trelleborg. Foto: Trelleborg
Sankthans med vikingerne fra Trelleborg. Foto: Trelleborg

Sankthans med vikingerne

Syng sommeren ind med vikingerne fra Trelleborg ved sankthansbålet. Oplev koncert, vikingeaktiviteter, krigertræning, se bålene tændes og syng med på Midsommervisen! Trelleborgs butik og caféen ved Madentréprenøren holder aftenåbent. 

Hvor og hvornår? Trelleborg den 23. juni kl. 18.00

Sankthans på Frederikssund Museum. Foto: Frederikssund Museum
Sankthans på Frederikssund Museum. Foto: Frederikssund Museum

Sankthans på Frederikssund Museum

På Færgegården ved Frederikssund Museum afholdes børnenes sankthans med tidlig båltænding, levende båltale særligt for børn og sjove familieaktiviteter hele eftermiddagen og aftenen. Bålet tændes kl. 19.00, og inden da er der mulighed for at spise medbragt mad i den solrige museumshave.

Hvor og hvornår? Frederikssund Museum den 23. juni kl. 16.00

Artiklen opdateres løbende...

Caroline Gruth Hemmingsen
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben