Nyrenoveret dyrelegeplads i Valby: Her kan I klappe geder, kaniner & minigrise

Ta' mod Valby, hvor dyrelegepladsen Dyren netop er blevet renoveret - glæd jer til lækre legeomgivelser og de sødeste dyr.

Foto: Københavns kommune
7. oktober 2023
Af Rikke Reffelt

Her er kandidaten til jeres nye yndlingslegeplads: Dyren i Folehavekvarteret i Valby. 

Stor renovering

Legepladsen er blevet renoveret med ny bålplads, fin indgang og træhegn, balancebom og tovrutsjebane, mulighed for hængekøjer, trædæk med siddeøer og meget mere. Inden renoveringen, er der bl.a. hentet inspiration fra andre dyrelegepladser og lyttet til børnenes ønsker, så legepladsen er blevet attraktiv for byens børn. Der har været fokus på bæredygtighed og genanvendelse under renoveringen. 

Fritløbende kaniner og andre søde dyr

Besøg den unikke bybondegård, som er en skøn oase, hvor I kan møde både kaniner, katte, chinchillaer, geder og minigrise, som alle er “redningsdyr”, der havde brug for et hjem. I den hyggelige oase løber kaninerne frit, så der er god mulighed for at komme helt tæt på legepladsens dyr.

Foto: Københavns kommune
Besøg Dyren
  • Hvor? Folehaven, Vinhaven 4, 2500 København
  • Hvem? Alle er velkomne på Dyren, som er en del af det lokale klubtilbud, hvor klubbørn står for den daglige pasning og pleje af dyrene. Men alle er velkomne til at besøge Dyren og få glæde af samværet med dyr.
  • Hvad? Dyren blev opført i 1960’erne og står nu helt nyrenoveret og klar til leg.
  • Åbningstider - Åbent mandag-fredag / Lukket i weekender

Hold øje med events og åbningstider på Dyren

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben