Eventyrlig julemagi: Populær børneballet er tilbage på Gamle Scene

Glæd jer! Den populære børneballet Dansefeber vender tilbage på Det Kongelige Teater. Balletten foregår i Det Kongelige Teaters magiske univers og spiller fra den 11.-16. oktober 2023.

Foto: Det Kongelige Teater
29. august 2023
Af Caroline Gruth Hemmingsen

Artiklen er bragt i samarbejde med Det Kongelige Teater

Hyldest til modige børn

Børneballetten Dansefeber er en selvstændig fortsættelse af DR julekalenderen Julefeber, der blev vist i 2020 med stor succes. Balletforestillingen blev opført første gang i 2021, og hylder ligesom julekalenderen modige børn, der tør være sig selv, også selvom man måske er lidt anderledes. En fortælling om, hvor vigtigt det er at have selvtillid og tro på, at man er god nok som den, man er.

Gamle Scene som kulisse

Ligesom i julekalenderen på tv udspiller balletten sig med Det Kongelige Teaters fine Gamle Scene som kulisse. Forskellen er bare, at i Dansefeber kan karaktererne opleves i levende live på scenen! I forestillingen møder I fodbolddrengen Arthur, der bliver fascineret af dansens forunderlige verden, og I kan også glæde jer til et gensyn med flere af de kendte figurer fra julekalenderen, bl.a. lillesøster Gro og den skøre, mystiske mormor.

Rabat til børn og unge

Vil I opleve den magiske børneballet, så skynd jer ind og book billetter. Det vil være den perfekte opvarmning til julen! Husk at børn under 12 år får 50% rabat, og unge under 25 år får 40% rabat!

Om forestillingen
  • Hvor? Det Kongelige Teaters Gamle Scene
  • Hvornår? 11.-16. oktober
  • Hvem? Fra 7 år
  • Se mere lige her
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben