Halloween nærmer sig med hastige skridt, og uhyggen spreder sig! Vi har samlet årets (u)hyggeligste oplevelser i København og omegn til jer!

Artiklen indeholder annonce

Læg vejen forbi pizzabiksen Paper Plate på Grønnegade 28 i Indre By - hvis børn er klædt ud den 31. oktober, kan de få en gratis slikpose (så længe lager haves).
Hvornår? 31. oktober fra kl. 11

Sæt kurs mod Reffen, der snart forvandles til et sandt halloween-slaraffenland for alle med hang til gys, gru og gigantiske græskar. Oplev tårnhøje skeletter, kæmpe edderkopper og alskens skrækindjagende gespenster samt masser af sjove aktiviteter. Glæd jer til trick 'n' treat, halloweenlabyrint og årets (u)hyggeligste halloweenfest for børn den 24. oktober.
Hvornår? 19. oktober -1. november kl. 11-21.30 (halloweenfest for børn 24. oktober)

Tivoli skruer traditionen tro op for efterårsstemningen med mere end 20.000 græskar, fugleskræmsler og edderkopper rundt omkring i Haven. For børn er der flere aktiviteter at gå på opdagelse i: Besøg heksene i Urtehaven, bryg eliksir ved den store gryde eller prøv at finde vej gennem labyrinten. I kan også skære jeres eget græskar og møde Rasmus Klump på Plænen.
Hvornår? 2. oktober-1. november
✔︎ Medlemmer af Børn i byen får op til 15% på Tivoli

I oktober går Lyngby Storcenter all in på Halloween med (u)hyggelige oplevelser for både små og store. Gå på opdagelse i den store Halloween-oppyntning på Madtorvet, slip kreativiteten løs til workshops hos Panduro, eller tag på trick or treat den 30. og 31. oktober. Unge og voksne kan også prøve kræfter med en gratis mordgåde rundt i centeret. Besøger I centeret i efterårsferien, kan børn og teens desuden få fingrene i de populære feriebilletter.
Hvornår? 5.-31. oktober

Besøg Ventegodtgaard nord for Køge med familien, og tag på traktortur i Halloween-marken. Her kan I finde jeres eget øko-græskar og efterfølgende skære det ud. I kan også plukke øko-æbler, lave æblemost, klappe de søde bondegårdsdyr og besøge den hyggelige cafe. Der er åbent alle weekender og hele efterårsferien.
Dato: Weekender og alle dage i efterårsferien
Pris: 20 kr. for alle over 4 år
Alder: Hele familien

Er I modige nok, venter der masser af gys på Garderhøjfortet, som til Halloween fyldes med pirater, spøgelser og andre væsner fra havets dyb. Vælg mellem to (u)hyggelige ruter - én for børn fra 7 år og en mindre skræmmende piratrute, som opleves sammen med en voksen. Undervejs sørger rollespillere for både spænding og overraskelser i fortets mørke gange. Børnene kan også blive forvandlet til pirater eller fortspøgelser med ansigtsmaling.
Hvornår? 1. november kl. 15-18
✔︎ Medlemmer af Børn i byen får 20% på entré til Garderhøjfortet

Horror Drive Thru vender tilbage til Cirkusland i Slagelse! Prøv den 1,5 kilometer lange rute, der byder på monstre, skuespillere og uhyggelige scenarier. Børnefamilier kan vælge Light Horror, som køres i dagslys og helt uden pludselige forskrækkelser. Den almindelige Horror køres i egen bil og byder på mere gys, jump scares og mulighed for nærkontakt med skuespillerne. For de allermodigste er der Extreme Horror, som foregår i en lejebil uden vinduer og låste døre – med både forskrækkelser og nærkontakt undervejs.
Hvornår? 8. oktober - 1. november

