Gys, kreativitet og masser af slik! I oktober skruer Lyngby Storcenter helt op for Halloween-stemningen med gratis aktiviteter for hele familien. Glæd jer bl.a. til kreative workshops, trick or treat og et stort Halloween-univers.


Artiklen er bragt i samarbejde med Lyngby Storcenter

Halloween-stemningen har indtaget Lyngby Storcenter, og på Madtorvet kan I opleve en stor Halloween-oppyntning med alt fra et hjemsøgt hus og en varulvehule til et uhyggeligt cirkus, edderkoppespind og masser af skræmmende detaljer. Oppyntningen er lavet i samarbejde med Faraos Cigarer og opleves bedst fra 1. sal.
Hos Panduro kan både børn og voksne også slippe kreativiteten løs til en række gratis Halloween-workshops. Her kan I bl.a. lave en uhyggelig glaskuppel med mini-skelet, dekorere Halloween-masker og pynte glow-in-the-dark-slikspande. Den 31. oktober kan I desuden være med til en ansigtsmalingsworkshop og blive helt klar til Halloween.

Fredag den 30. og lørdag den 31. oktober fra kl. 15 venter der en ekstra sød oplevelse. Her kan udklædte børn til og med 12 år gå trick or treat i de butikker, der skilter med aktiviteten. Så husk slikspanden - jagten fortsætter, så længe sliklageret rækker.
Besøger I Lyngby Storcenter i efterårsferien, kan børn og teens også få fingrene i centrets populære feriebilletter. De gælder fra den 9.-18. oktober og byder på forskellige gaver og lækkerier rundt omkring i centeret.

Større børn, teenagere og voksne kan fra den 5.-31. oktober prøve kræfter med en gratis mordgåde. Her gælder det om at opklare mordet på den unge Arthur Vestergaard ved at finde spor og undersøge fem forskellige poster rundt omkring i centeret.
Mordgåden er udviklet af Countdown Escaperoom, og et gratis start-kit kan hentes i Informationen på 1. sal. Sværhedsgraden er målrettet unge og voksne.

Mordgåden: 5.-31. oktober
Startkit afhentes i Informationen på 1. sal. For unge og voksne
Uhyggelig Halloween-pynt: Hele oktober
I samarbejde med Faraos Cigarer. Bedste udsigt fra 1. sal
Lav uhyggelig glaskuppel: 10. oktober kl. 12-16
Pynt Halloween-maske: 17. oktober kl. 12-16
Pynt en slikspand: 24. oktober kl. 12-16
Ansigtsmaling-workshop: 31. oktober kl. 12-16
Trick or treat: 30. og 31. oktober fra kl. 15
For udklædte børn til og med 12 år, så længe lager haves


