Glem alt om traditionel julehygge! Når Onkel Reje inviterer til Jul i Cirkus Reje i Glassalen i Tivoli, bliver det med masser af musik, skøre påfund og latterkramper for både børn og voksne.


Artiklen er bragt i samarbejde med Heartball.dk
Glæd jer til et hæsblæsende juleshow, når Onkel Reje indtager scenen med sin helt særlige blanding af gak, løjer og masser af energi. Her bliver julestemningen serveret med et ordentligt glimt i øjet, og hele familien kan se frem til en festlig oplevelse, hvor der er plads til at grine højt og slippe sig løs.
Jul i Cirkus Reje kan opleves den 21., 28. og 29. november kl. 12.00 i Glassalen i Tivoli. Der er gode priser på børnebilletter, og som en ekstra bonus giver billetterne også adgang til Jul i Tivoli, så I kan fortsætte julehyggen i den pyntede forlystelseshave efter showet.

