25. OKT 2026

Book op til 5 billetter i et udvalgt tidsrum
Copenhagen Contemporary og Børn i byen inviterer medlemmer gratis forbi Camille Henrots nye udstilling søndag d. 25. oktober.
Vi glæder os til at se en masse børnefamilier på Copenhagen Contemporary, hvor udstillingen “Paper Planes” inviterer hele familien ind i et legende og farverigt univers. Udstillingen er en hyldest til det fantasifulde og umiddelbare, der gennem barndommen gør legen nem og naturlig. Som voksne mister vi tit den forestillingsevne, der gør tilværelsen sjovere – men den bør vi tilbagekalde. Der er selvfølgelig også fri adgang til museets andre udstillinger under hele besøget.
Værksted og BørneCCirkel
Hele dagen er der fri adgang til museets faste værksted. Her flyder kreativiteten frit, og der er mulighed for at skabe alverdens kreationer med hjælp fra de dygtige guider. I løbet af dagen vil der desuden blive afholdt hele 6 BørneCCirkler, hvor et stort rundt tæppe bliver bredt ud et nyt sted i udstillingerne, og en kunstvært inviterer til kreative aktiviteter med afsæt i den aktuelle kunst. Det tager ca. 20-30 minutter at deltage i en BørneCCirkel.
Børn i byens lounge
Under jeres besøg har I adgang til Børn i byens lounge, hvor I kan opbevare jeres overtøj, spise madpakker og tage en pause, når der er brug for det. I loungen vil der desuden være tegneredskaber fra Panduro på bordene.
Tidspunkter
11:00-13:00: Hold 1
13:00-15:00: Hold 2
15:00-17:00: Hold 3
Adresse
Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173A
1432 København K
NB: Under eventet vil der blive taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens platforme.
Book op til 5 billetter i et udvalgt tidsrum



