Vi guider: 5 x hyggelige kreacaféer i Aarhus, hvor I kan tage børnene med

Inviter børnene til en hyggelig stund på en af Aarhus' kreacaféer. Her kan I kaste jer over alt fra at male på keramik til at kreere fine smykker. Vi har udvalgt 5 fine kreaspots.

Foto: Creative Moments
Opdateret d. 18. okt 2026 Kl. 18:54
Lav jeres egne smykker. Foto: Smykbar 
Lav jeres egne smykker. Foto: Smykbar 

Smykbar 

I Aarhus' hyggelige Latinerkvarter finder du Smykbar, hvor du kan slippe kreativiteten løs og designe dine egne smykker. Lav personlige armbånd eller fine øreringe til dig selv eller en, du holder af. Det hjælpsomme personale står klar med gode råd og vejledning, så du kan finde de helt rigtige materialer og skabe dit eget unikke smykke.

Adresse: Studsgade 2, 8000 Aarhus

  ✔︎ Medlemmer af Børn i byen får 15 % rabat hos Smykbar 

Creative Space. Foto: Daniel Rasmussen
Creative Space. Foto: Daniel Rasmussen

Creative Space

Prøv Creative Space. Her udvælger I lige den keramik, I helst vil male på ,og sætter jer så ved bordene, hvor det er tid til at dekorere og male, imens I nyder lidt drikkevarer fra den hyggelige café. Herefter brændes de fine sager, og I kan en uge efter hente kreationerne i butikken. 

Adresse: Studsgade 7, 8000 Aarhus

Vær kreativ. Foto: Create 
Vær kreativ. Foto: Create 

Create 

Hos Create kan I lave mange forskellige kreative projekter. Prøv at støbe eller dekorere jeres egne lys eller kast jer ud i materialet jesmonite, hvor I kan lave fade, bakker og lysfade. Børnene kan også vælge en kop, skål eller anden keramik og male fine mønstre, som kan hentes efter nogle uger. I kan også købe kolde og varme drikke og snacks, imens I er krea. 

Adresse: Frederiksgade 24, 8000 Aarhus C

Mal på keramik. Foto: Art by Me
Mal på keramik. Foto: Art by Me

Art by Me

Hos Art by Me på Vesterbro Torv i Aarhus kan hele familien hygge sig med at male på keramik. Vælg mellem et stort udvalg af kopper, skåle, tallerkener og figurer, og giv dem jeres helt eget præg med farver og mønstre. Personalet hjælper jer godt i gang, så både store og små kan være med. Når I er færdige, bliver keramikken glaseret og brændt, så I senere kan hente jeres personlige kreationer.

Adresse: Vesterbro Torv 4B, 8000 Aarhus

Fordyb jer i kreative projekter. Foto: Creating Moments 
Fordyb jer i kreative projekter. Foto: Creating Moments 

Creating Moments

Hos Creating Moments kan I slippe kreativiteten løs med hyggelige projekter inden for perlearmbånd, og viklekunst til linoleumstryk og akvarelmaling. Undervejs kan I nyde lidt godt fra stedets te- og kaffebar. I betaler kun for de materialer, I bruger, og kan tage jeres færdige kreaprojekt med hjem.

Adresse: Søndergade 22, 8000 Aarhus C 

Kreacafé

Bidrag fra Børn i byens brugere

Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben