Styr mod Amager Strand, hvor I udover at snuppe en svømmetur og en is kan slå jer ned til Børnekulturhus Ama'rs hyggelige sommerchill.


I sommerferien er det en rigtig god ide at smutte en tur på Amager Strand, hvor Børnekulturhus Ama'r disker op med en række vidunderlige aktiviteter for børn, og så er det gratis.

Smut til åbent værksted på stranden, hvor der er linet limpistoler, karton, perler og et væld af materialer op den 27. juni-26. juli 2026, når billedkunstner Maria Lau Krogh venter på at hjælpe både store og små i mål med egne kunstværker. Her finder hun på nye udfordringer i forskellige materialer, så dagene på stranden er aldrig ens. Det er ganske gratis. Der vil også være gøglerkunst med Styltesigne, mulighed for at lave sit eget naturmuseum, familiekoncerter og cirkusforestillinger.





