Familiehit: Smut til børnekoncerter med Jungledyret Hugo på Nørrebro

Tag til Nørrebro, hvor Jesperhus inviterer til en række Jungledyret Hugo-koncerter for byens børnefamilier.

Oplev koncert med Jungledyret Hugo. Foto: Jesperhus
Sidst opdateret 14. juli 2026 Kl. 10:51

Rikke er journalist på Børn i byen, hvor hun tipper om alt fra særlige legepladser og skjulte oaser til museer i børnehøjde og byens familieevents.

Måske har I været på tur til Jesperhus Feriepark og oplevet deres populære børneunderholdning? Nu rykker de en række børnekoncerter fra Nordjylland til København, så byens børn også kan opleve Hugo og alle de andre venner.

Hugo-show med liveband

I samarbejde med D15 på Drejervej 15 på Nørrebro liner Jesperhus Feriepark nemlig otte forestillinger op under titlen "Jesperhus Koncert".

"Vi vil spille mange af de kendte sange, som børnene kender fra vores shows, vores YouTube-kanal, Radio Jesperhus og andre platforme. Publikum kommer til at møde HUGO og Superged på scenen sammen med alle tre Blomsterpiger – Rosa, Lilja og Nælde – mens musikken bliver leveret af et liveband. Musikken er det bærende element i forestillingen, mens karaktererne er med til at bringe Jesperhus-universet til live", siger Henrik Munksgaard, CEO for Jesperhus Feriepark i en pressemeddelelse.

Showet varer cirka en time, og billetten fungerer samtidig som en voucher eller en rabatkode til et ophold i Jesperhus Feriepark. 

Jesperhus Koncert
Rikke Reffelt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben