0 kroner for børn: 5 særlige museumsoplevelser i Aarhus

I Aarhus er der gratis adgang for børnene på flere museer. Jeg guider dig her til fem museer, hvor børnene har fri entré, men får en oplevelse over det sædvanlige.

Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus.
Sidst opdateret 14. juni 2026 Kl. 14:53

Rikke er journalist på Børn i byen, hvor hun tipper om alt fra særlige legepladser og skjulte oaser til museer i børnehøjde og byens familieevents.

I Aarhus kan børn besøge flere spændende museer gratis. Oplev vikinger under byens gader, udforsk naturens dyr og biodiversitet, bliv klogere på videnskab og astronomi eller dyk ned i antikkens verden og kønnenes kulturhistorie. Fem unikke museumsoplevelser for hele familien uden entré for børn.

Antikmuseet 

Prøv et museum, I måske ikke har besøgt før. Tag turen til det 1500 m2 store Antikmuseum, hvis samling består af mere end 500 gipsafstøbninger og 4000 originalgenstande fra hele middelhavsområdet fra den tidlige bronzealder til romersk kejsertid. Det er spændende at se de smukke statuer og genstande fra en tid, der var engang. 

Adresse: Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C
Hvem: Hele familien
Pris: Gratis entré for alle

Besøg Steno Museet. Foto: Sciencemuseerne
Besøg Steno Museet. Foto: Sciencemuseerne

Steno Museet

Fem minutters gang fra Naturhistorisk Museum ligger Steno Museet. Bliv klogere på mennesket, naturen og videnskaben. Hvordan hjalp man de syge i Oldtiden? Hvordan så en operationsstue ud omkring år 1900? Få svaret på en masse spørgsmål på Steno Museet. Med til museet hører et planetarium, en skøn urtehave og Ole Rømer Observatoriet.

Adresse: C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Alder: Hele familien
Pris: Børn under 18 år har gratis adgang (Voksne 60 kr.) 

Vikingemuseet

Økser, skelletter og genstande fra en anden tid. Dybt under Nordeas bankbokse ligger Vikingemuseet. Et fantastisk museum, der tager dig med til en anden tidsalder. Her er udgravninger af en vikingeby med gadekær, huse, brønde og meget mere. Stig ned ad trappen under Nordeas bygning og rejs tilbage i tiden.

Adresse:  Skt. Clemens Torv 6, 8000 Aarhus C
Alder: Hele familien
Pris: Børn har gratis adgang (voksne 30 kr.)  

Bliv klog på køn gennem tiden. Foto: KØN
Bliv klog på køn gennem tiden. Foto: KØN

KØN 

På museet KØN kan I blive klogere på kønnenes kulturhistorie. Hvad vil det fx sige at være "en rigtig dreng" eller "en rigtig pige"? Gennem skiftende, aktuelle udstillinger inviteres familien på en omsorgsfuld og eftertænsom måde til at reflektere over, hvordan køn opfattes nu og før i tiden. 

Adresse:  Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Hvem: De større børn får nok mest ud af det
Pris: Gratis entré for børn under 18 år. (Voksne 125 kr.) 

Der er gratis entré for børn på Naturhistorisk Museum Aarhus. Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus
Der er gratis entré for børn på Naturhistorisk Museum Aarhus. Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus

Naturhistorisk Museum Aarhus

Naturhistorisk Museum i Aarhus kan I opleve massevis af udstoppede dyr fra hele verden og blive klogere på den danske natur. Museet byder på flere permanente udstillinger, hvor I kan gå på opdagelse i evolution og biodiversitet. I kan fx både komme tæt på Savannens dyr og besøge den interaktive udstilling Natur, der viser den danske natur fra istiden til i dag. Her er derudover skiftende aktuelle udstillinger, mange børneaktiviteter og en hyggelig café. 

Adresse:  Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
Alder: Hele familien
Pris: Gratis entré for børn og unge under 18 år. (Børn under 12 år skal være ifølge med voksne). 

Rikke Reffelt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben