Redaktionen anbefaler: Her er 5 familienyheder i København lige nu, som I ikke vil misse

Der vrimler med nye børneoplevelser i København. Vi peger på fem funklende børnespots, som redder weekenden!

Det nye Hakari-område i Tivoli. Foto: Stephanie Mielnicki
Sidst opdateret 16. august 2026 Kl. 18:52

Rikke er journalist på Børn i byen, hvor hun tipper om alt fra særlige legepladser og skjulte oaser til museer i børnehøjde og byens familieevents.

Bowl’n’Fun & Maximum. Foto: Børn i byen 
Bowl’n’Fun & Maximum. Foto: Børn i byen 

Bowl’n’Fun & Maximum: Nyt 5.300 m2 stort oplevelsescenter på Vesterbro

Bowl’n’Fun & Maximum på Vesterbro er netop åbnet, og her venter mere end 15 vilde aktiviteter under ét tag fordelt på to etager. I kan bl.a. bowle, prøve Pixel Games, spille lasergame eller udfordre hinanden i stedets escape rooms. Redaktionen var forbi og kan klart anbefale stedet.

Hvor? Bowl’n’Fun & Maximum, Dybbølsbro 3 & Carsten Niebuhrs Gade 37, København V

Besøg det nye univers i Tivoli. Foto: Anne-Sophie Rosenvinge
Besøg det nye univers i Tivoli. Foto: Anne-Sophie Rosenvinge

Hikari: Det nye japansk-inspirerede univers i Tivoli

Tivoli har netop nu færdiggjort deres Hikari-område, som er inspireret af Japan. Her kan I gå en tur i den stemningsfulde gade, prøve japanske lækkerier, og så venter der to nye forlystelser, som byder på adrenalinsus og en uendelig spejllabyrint. 

Hvor? Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Sigynsgade bliver Københavns første lege- og opholdsgade af sin slags. Foto: Københavns Kommune
Sigynsgade bliver Københavns første lege- og opholdsgade af sin slags. Foto: Københavns Kommune

Nyt, grønt byrum: Af sted til drejekarrusel, gynger og multibane

Tag børnene med forbi Sigynsgade og Krakas Plads på Nørrebro, hvor et skønt byrum nu er åbnet. Området var før fyldt med biltrafik og parkeringspladser, men nu venter der træer, legezoner med klatrenet, gynger, drejekarrusel og meget andet. 

Hvor? Sigynsgade og Krakas Plads, 2200 København N

Den nye Postlegeplads er et besøg værd. Foto: Monstrum
Den nye Postlegeplads er et besøg værd. Foto: Monstrum

Postlegepladsen: Prøv den nye temalegeplads

Kender I  Postbyen på Bernstorffsgade? Her har det populære legepladsfirma Monstrum netop bygget en skøn legeplads med posttema - prøv den! Lad børnene snuppe en rutsjetur, bestige det høje klatretårn eller tage et kig ind i billetkontoret.

Hvor? Postbyen, Centralpostbygningen, Bernstorffsgade 30, 1577 København V

Prøv isbaren, hvor I selv kan sammensætte jeres is. Foto: Topi
Prøv isbaren, hvor I selv kan sammensætte jeres is. Foto: Topi

Isbaren Topi: Fyld selv bægeret med italiensk is + 30 forskellige toppings

Prøv den nyåbnede isbar Topi  på Amager Strandvej.  Her får I et isbæger udleveret, og I kan herefter selv fylde op med den bløde, italienske is, som fås i flere geniale smagsvarianter. I kan frit drysse hele 30 forskellige toppings over isen, inden I sætter jer til rette i den gennemførte shop og nyder herlighederne.

Hvor? Amager Strandvej 112, 2300 København S

Bidrag fra Børn i byens brugere

Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben