Vær med, når De små synger bliver foldet ud på scenen i en imponerende, farverig forestilling i Skuespilhuset, hvor børnene kan synge med på mange af sangene.


Har du og dit barn også sunget med på de klassiske børnesange fra De små synger? Nu vækkes flere af de elskede sange til live på Det Kongelige Teater i en sjov musikforestilling.

For hvad sker der, når nogle af figurerne fra De små synger møder hinanden i det samme drømmeland? Vær med, når sangene bliver levende på scenen i Skuespilhuset. Glæd jer til en fantasifuld fortælling om de kendte karakterer lige fra Ole, der kommer kørende i sin nye autobil, en kattekilling, en lærkerede til to katte på et bord og tingelingelater-soldaterne. Det er instruktøren Stine Schrøder Jensen, der har skabt forestillingen sammen med Laus Høybye, som står for musikken.


