Tag en tur til Kibæk, her venter Deep Forest Art Land med frisk luft, skøn natur, massevis af kunst og en skovsnog, som I kan lege på.


Smør madpakken og tag mod Deep Forest Art Land - her kan I gå på opdagelse i det udendørs udstillingssted i skoven, hvor 80 særlige kunstværker og en stor naturoplevelse venter.

Tag familien med på en tur langs den 3,6 kilometer lange sti, hvor de 80 skulpturer er placeret under trækronerne og står klar til at give jer en smuk oplevelse. Stien går gennem Døvling Meldgaard Skov i et landskab formet af istidens smeltevand. I kan både opleve unge og etablerede samt danske og udenlandske samtidskunstnere, og så afholdes der desuden rundvisninger, kunstworkshops og dage med åbne værksteder. Og så må I ikke glemme at lege på MONSTRUMs gule skovsnog, som de mindste vil elske.



