"Jeg tror ikke på Gud" lød det fra Carolines Meldgaards, dengang, 12-årige datter Flora, efter de havde været til et intromøde om konfirmation i kirken. Flora valgte i stedet Humanistisk Konfirmation - læs om Caroline og Floras overvejelser her.

Tiderne har ændret sig

Jeg er selv konfirmeret i kirke. I en lille forstad til Aarhus var det ikke til diskussion, om man skulle andet. Alle i min klasse skulle kirke-konfirmeres, og det blev i Beder Kirke, samme dag, alle sammen. Selvfølgelig efterfulgt at den klassiske Blå Mandag, der foregik på strøget i Aarhus, hvor jeg købte en walkman.
 
Tiderne har ændret sig meget siden da - særligt i storbyerne. Her er det normalt at vælge andet end en kirkelig konfirmation. Faktisk blev kun 41,3 % af de københavnske unge konfirmeret i 2018, altså under halvdelen.
 
For min datter Flora, der går på en Friskole på Amager, var alle muligheder åbne: her var der nemlig ikke noget, der er mere eller mindre normalt. Det var ingen norm at blive konfirmeret, men jeg antog dog, at Flora skulle kirkekonfirmeres, fordi jeg selv var blevet det. Vores udgangspunkt var derfor kirken, og vi var til et intromøde i kirken, hvor vi mødte præsten og hørte om forløbet. Flora tænkte en uges tid og var nået frem til, at det ville hun ikke.

"Jeg tror ikke på Gud"

"Jeg tror ikke på Gud" nåede hun frem til. I stedet ville hun humanistisk konfirmeres - hun kender en, der blev humanistisk konfirmeret sidste år. Vi nåede i sidste øjeblik, at få os meldt ind i Humanistisk Samfund og meldt os på et forløb.
 
Klassen endte med at splitte op i en masse forskellige typer af konfirmationer: En lille flok skulle konfirmeres i kirke, mens andre ville nonfirmeres eller slet ikke markere det - og så en flok, der ville humanistisk konfirmeres. En broget flok af kommende konfirmander, der altså ikke skulle følges ad til præst og heller ikke holde fest samme dag. Et helt andet forløb end det, jeg var igennem i  7. klasse i firserne. Men så fint og godt - alle unge har hver især taget stilling og besluttet det, de følte var rigtigt for dem.

Humanistisk Konfirmation

Forløbet, som Flora kom på, fordelte sig over to weekender. Her skulle de unge på en hyttetur og lære om humanisme. Inden forløbet forstod jeg ikke helt præcist, hvad det gik ud på - og heller ikke da hun kom hjem fra de to weekender, var jeg helt klar over indholdet af undervisningen.
 
Men undervisningens indhold kom så klart og tydeligt frem til ceremonien, hvor alle konfirmander skulle fremlægge, hvad de havde lært. Ved at præsentere et emne som teater, digt, oplæsning eller anden form for performance. Det var en stor oplevelse at se de unge. Det var helt tydeligt, at de havde fået så meget med sig i forløbet - og fremførte på mange forskellige måder deres forståelse og syn på alt fra menneskerettigheder, racisme, ulighed, etik og moral.

Selve ceromonen var desuden et tjekket forløb med taler, sange og indlæg - og så foregik det i den smukke sal på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De unge konfirmander fik den flotteste ceremoni, hvor alle i salen blev rørt af medmenneskelighed og humanisme. Selv sad jeg med tårer ned af kinderne nonstop.

humanistisk konfirmationBlå Fredag

Nu går min datter som sagt på en friskole, og den bakker ikke op om Blå Mandag. Dvs. at eleverne må ikke tage fri fra skole. Til gengæld fik de en Blå Fredag, som forældrene i klassen arrangerede. Der var ikke strøgture og shopping på programmet, men en tur til stranden, en time i racerbiler og så en fælles fest for hele klassen om aftenen med bjerge af slik, sodavand, hiphop musik og SP eller K-lege. 
 
Vidste du at...?
- I Norge er den mest udbredte form for konfirmation Humanistisk Konfirmation
- I løbet af de sidste par år er tallet gået fra knap 100 unge, der blev humanistisk konfirmerede, til 133 i 2017 og 194 i 2018
- I 2018 fravalgte 30,1% af landets unge at blive kirkeligt konfirmeret
 
Læs mere om Humanistisk Samfund her.
 
Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.
 
Fotos: Alberte Cornelius, Rasmus Cornelius & Humanistisk Samfund