Helligdage forude: Tag S-toget til 10 børnevenlige spots i Kristi himmelfarts- og Pinseferien

Både Kristi himmelfart og Pinse er lige rundt om hjørnet, og en oplagt mulighed for at tage på tur med familien. Hop ombord på S-toget, og besøg skønne forårsspots her i maj måneds helligdage.

Legepladsen i Enghaveparken. Foto: Caroline Meldgaard

Artiklen er bragt i samarbejde med DSB

Thomas Dambo i sin lade. Foto: Thomas Dambo
Thomas Dambo i sin lade. Foto: Thomas Dambo

Ny troldeudstilling på Arken

På Pinsedag, den 24. maj, slår Thomas Dambo dørene op til sin nye udstilling "The Garbage Man" på Arken. Thomas Dambo er kendt for sine store trætrolde lavet af genbrugsmaterialer, der inviterer publikum til leg, udforskning og fantasi, og nu rykker de altså ind på Arken! Børn og voksne kan også bygge deres egne trolde i museets troldeværksted.

Adresse: Skovvej 100, 2635 Ishøj
Åbningstider: Tirsdag-søndag samt åben i Pinseferien 
Nærmeste S-togsstation: Ishøj Station, 2,2 kilometer

Dronning Louises Tehus. Foto: Dronning Louises Tehus
Dronning Louises Tehus. Foto: Dronning Louises Tehus

Afternoon Tea hos Dronning Louises Tehus

Dronning Louises Tehus ligger i Bernstorffsparkens sydlige ende, en kort gåtur fra Gentofte Station. Er jeres børn til små sandwichs, scones, fine kager og te, så findes der næppe et mere idyllisk spot at indtage Afternoon Tea end her. Når vejret er godt, kan I sidde udendørs i den smukke rosenhave. Efterfølgende kan I gå en tur i haven, der både rummer gartneri, paradehus, Bernstorff Slot og Svenske Villa (der dog pt. er lukket pga. fugtskade). 

Adresse: Ved Slotshaven 12, 2820 Gentofte
Åbningstider: Onsdag-søndag kl. 11-17
Nærmeste S-togsstation: Gentofte Station, 700 meter

Legeplads i Ørstedsparken. Foto: Caroline Meldgaard
Legeplads i Ørstedsparken. Foto: Caroline Meldgaard

Legepladsen i Enghaveparken

Besøg Enghaveparkens indhegnede legeplads, der er nem at komme til med S-toget, og giv børnene fri leg i det grønne åndehul. Her kan de boltre sig på boldbanen og i sandkassen, suse ned ad svævebanen eller klatre i det store edderkoppenet. Der er også gynger, vippe, fjederkarrusel m.m. 

Søndag den 17. maj er der desuden loppemarked med LoppeLinda lige ved siden af på Enghave Plads. 

Adresse: Lyrskovgade 20, 1758 København
Åbningstider: Altid tilgængelig, men ikke bemandet på helligdage
Nærmeste S-togsstation: Carlsberg Station, 800 meter

Spejlinstallation i Ordrupgaards kunstpark. Foto: Caroline Hemmingsen
Spejlinstallation i Ordrupgaards kunstpark. Foto: Caroline Hemmingsen

Gå på opdagelse i gratis kunstpark

Sæt kurs mod Ordrupgaards vilde kunstpark i Nordsjælland, der er helt gratis at besøge. Her kan I bl.a. blive væk i en spejllabyrint og begive jer op i en høj bambuskonstruktion af små stier. De mange kunstværker er både eventyrlige og imponerende, og en særlig oplevelse for både store og små. Parken har desuden en lille café, 

Adresse: Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund
Åbningstider: Hver dag kl. 11-17
Nærmeste S-togsstation: Klampenborg eller Lyngby Station - tag her bus 388 til Vilvordevej, hvorfra der er ca. 2 minutters gang 

Ringridning på Københavns Historiske Marked. Foto: Københavns Historiske Marked
Ringridning på Københavns Historiske Marked. Foto: Københavns Historiske Marked

Besøg Københavns Historiske Marked

Tag familien med på en uforglemmelig rejse tilbage i tiden, når Valbyparken forvandles til Københavns Historiske Marked, en levende tidslomme for alle aldre, i Pinsen. Her kan I møde over 1.000 vikinger, riddere, gøglere og håndværkere, der vækker fortiden til live. Oplev spændende sværdkampe, duften af bålmad, og se autentisk håndværk helt tæt på. Det er årets største, sjoveste og mest lærerige historiske oplevelse for hele børnefamilien.

Adresse: Valbyparken, Tudsemindevej 39, 2450 København SV
Åbningstider: Afholdes i Pinsen den 22.-25. maj 2026
Nærmeste S-togsstation? Sjælør eller København Syd, ca 1,8 km

Filmtaget på toppen af Cinemateket. Foto: Caroline Meldgaard
Filmtaget på toppen af Cinemateket. Foto: Caroline Meldgaard

Filmtaget: Leg på toppen af Kbh

Har I ikke allerede besøgt Filmtaget på toppen af Cinemateket er det oplagt her i Kristi himmelfartsferien. På Filmtaget kan bl.a. I lege på en kæmpestor pære, inspireret af Jakob Martin Strids "Den Kæmpestore Pære". Legeområdet er placeret ved siden af cafeens udendørsservering, hvor forældre passende kan nyde en kop kaffe, mens ungerne slår sig løs.

På Filmtaget finder I også Cinematekets open air biograf "Himmelbio", hvor der vises film -  tjek programmet her. 

Adresse: Gothersgade 55, 1123 København K
Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 11-17
Nærmeste S-togsstation? Nørreport Station, 550 meter 

Barn på legepladsen i Ørstedsparken. Foto: Caroline Meldgaard
Barn på legepladsen i Ørstedsparken. Foto: Caroline Meldgaard

Legeplads og hyggelig café i Ørstedsparken

Kun 85 meter fra Nørreport Station ligger Ørstedsparken. En grøn oase, hvor ungerne kan løbe frit. Parken rummer to legepladser, én bemandet og én, der ligger lige op af den hyggelige café Flindt og Ørsted, der byder indenfor med cirkusloft og gode vibes. Caféen er virkelig et idyllisk spot, særligt om sommeren, hvor terrassens pergola er overdænget af lilla blomster. Her kan I nyde alt fra morgenmad og frokost til snacks og kaffe, og bagefter lege på parkens legepladser. 

Adresse: Nørre Farimagsgade 2, 1364 København K
Åbningstider: Parken er døgnåben
Nærmeste S-togsstation: Nørreport Station, 85 meter

BaneGaarden. Foto: Peter Vari
BaneGaarden. Foto: Peter Vari

BaneGaarden - grøn oase og lækker mad

Besøg BaneGaarden i Jernbanebyen - en grøn, børnevenlig oase afskærmet fra trafik, hvor I kan nyde lækker mad med fokus på økologi. Nyd f.eks. en lækker brunch (125 kr. for børn under 11 år) eller snup en pizza hos Perron. I kan også gå på opdagelse i et lille udvalg af madboder. 

Den 17. maj afholdes der også krea-marked, hvor I kan shoppe  kunst, kopper, strik, patchwork, smykker, tøj m.m. 

Adresse: Otto Busses Vej 45, 2450 København
Åbningstider: Tjek dem her
Nærmeste S-togsstation: Carlsberg Station, 850 meter

Holte Loppemarked. Foto: Holte Loppemarked
Holte Loppemarked. Foto: Holte Loppemarked

Find skatte på Holte loppemarked

Holte Loppemarked ligger få hundrede meter fra Holte Station, i hyggelige omgivelser omgivet af Geel skov på asfalteret plads. Her kan I hver søndag i sommerhalvåret gå op opdagelse blandt masser af loppestande - måske I gør et kup? Hvis sulten eller tørsten melder sig, finder I  Emmerys og andre indkøbsmuligheder lige ved siden af. 

Adresse: Holte Stationsvej, 2840 Holte (Skovparkeringspladsen ved Geelskrydset)
Åbningstider: Søndage fra den 12. april kl. 8-14
Nærmeste S-togsstation: Holte Station, 400 meter 

Andefisken. Foto: Caroline Hemmingsen
Andefisken. Foto: Caroline Hemmingsen

Besøg den nye legeplads Andefisken

Få minutters gang fra Taastrup Station finder I den nye legeplads "Andefisken", der er blevet til i samarbejde mellem billedskolen og Monstrum. Selve Andefisken står på et blødt underlag, og fungerer som hule, hvorfra man både kan rutsje og tage brandmandsstangen ned. Derudover er der små forhindringsbaner formet som åkander og siv, et klatretårn med net og små huler at sidde i. Området omkring ved Selsmosen har også mange aktiviteter og plads til at spise medbragt mad - en perfekt udflugt i helligdagene! 

Adresse: Ved Selsmosen i Taastrup
Åbningstider: Altid åben
Nærmeste S-togsstation: Taastrup Station, 350 meter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Caroline Gruth Hemmingsen
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben