Festivaler er ikke kun for voksne! Sommeren byder på masser af festivalsjov for familiens mindste medlemmer - vi guider jer lige her.


Vi guider jer til sæsonens festivaler lige her.

Copenhagen Jazz Fesival er en tilbagevendende festival, der byder på masser af jazz rundt omkring i København. Der er både koncerter inde og ude, og så er der også en række koncerter målrettet børn under navnet "Jazz for kids". Mere info følger.
Hvornår? 3.-12. juli 2026

Kom med når Brønshøj Sommerjazz sætter en hel dag af til børnene! Kast jer ud i en overflod af magiske oplevelser med alt fra musik, dans, maleri og krea-værksted. Heidi’s Ansigtsmaling kommer forbi og svinger penslen, I kan lave balladefyldte ballondyr, opleve koncerter og parader, købe snacks i børneboden og meget mere. Det koster 100 kr. for en billet.
Hvornår? 4. juli

Vig Festival er en festival for hele familien. Her er endda indrettet et helt område kun for børn, kaldet Viggos Verden, hvor I i år bl.a. kan opleve Arne Alligator, Bluey & Bingo, Lille Bille og Lakserytteren.
Hvornår? 8.-11. juli

Tag familien med på Skarø Festivalen midt i det sydfynske øhav! En lille, hyggelig og overskuelig festival med masser af fed musik og underholdning for de små i form af koncerter og et sjovt børneområde. Der sejler en festivalfærge til og fra Svendborg Havn, så I nemt kan komme til og fra festivalen.
Hvornår? 29. juli - 1. august

Aarhus Festuge vender tilbage til august med et nyt spændende program for hele familien. Mere info følger...
Hvornår? 28. august - 6. september 2026



