Efterårsferien lurer i horisonten. Skal ferien mon stå på skovture og æblerov, Halloween-sjov i byen eller en uforglemmelig tur i børneteater?

Artiklen inderholder annonce

Feriesjov i byen

 Efterårsferie i Absalon
Hvornår: 17.-23. oktober
Kig forbi Absalon til en omgang pizza og perleplader, dekorer jeres egen rispapirlampe, lav grøntsagstryk, leg med ler, deltag i minimusikbanko eller gør et kup til børnenes loppemarked.

Efterårsferie i Dansk Arkitektur Center
Hvornår: 15.-23. oktober
Test jeres kreative evner, når Dansk Arkitektur Center inviterer til sjov med arkitektur i efterårsferien. I workshoppen ”Kan man bo på månen?” kan I bygge et månehabitat i LEGO®, og hente inspiration i den aktuelle udstilling ”A Space Saga”. Kig også forbi til halloweenhygge med snobrød og græskarudskæring eller design jeres eget værelse i familieværkstedet.

Efterårsferie på Kunsthal Charlottenborg
Hvornår: 18. og 20. oktober
Besøg Kunsthal Charlottenborg og udforsk forbindelser på tværs af natur og teknologi. Her kan I lege med mønstre, kabler og vævning gennem workshops, der beskæftiger sig med tematikker og materialer i den nyåbnede udstilling Digital Matters af Honey Biba Beckerlee.

Efterårsferie på Børnemuseet
Hvornår: 15.-23. oktober (undtagen d. 16. oktober)
Sæt kurs mod Børnemuseet i ferien, hvor ungerne bl.a. kan bage vaniljecookies, designe t-shirts og muleposer, trille havregrynskugler mm. Den 20.-21. oktober er der også Halloween om aftenen, hvor den står på skattejagt, ansigtsmaling mm.  

Efterårsferie i forlystelsesparkerne

 Halloween i Tivoli
Hvornår: 13. oktober - 6. november
Tivoli leverer altid, når det kommer til stemningfulde udsmykninger - og i efterårsferien står den selvfølgelig på Halloween! Forlystelserne snurrer, Rasmus Klump sørger for bøh, spøg og ballade og eventyrlige halloween-overraskelser venter bag hvert hjørne.


Efterår på Bakken
Hvornår: 15.-23. oktober
Igen i år inviterer Bakken på en fantastisk efterårsferie med sjove oplevelser og ikke mindst frisk luft! Prøv halmballelabyrinen, oplev Onkel Reje på Friluftsscenen og dyst i den sjove 5-kamp. Nyd en dejlig middag og vov dig ind i Rædselsdybet – hvis du tør.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du rabat på miniturbånd på Bakken.


Halloween i BonBon-Land
Hvornår: Hele efterårsferien kl. 10-17
Prøv Halloween i BonBon-Land med fire spøgelseshuse, Trick or Treat, Græskarjagt og masser af både hygge og uhygge til hele familien. Du kan opleve Halloween i BonBon-Land alle weekender i oktober og hele efterårsferien – fra kl. 10-17. Ses vi?

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 25% rabat i BonBon-Land

Tip! Hvis du melder dig ind i Børn i byen Klubben, får du lige nu 2 gratis billetter til BonBon-Land til en værdi af 458 kr.

Forestillinger


Kom Bamse, nu balletter vi
Hvornår: 12.-17. oktober
Alder: Fra 3 år
"Kom Bamse, nu balletter vi!" er den bedste anledning til at give børnene deres første tur i Det Kongelige Teater. Der er statsgaranti for, at det tivertifald ikke bliver kedeligt, når Bamse ifører sig den lyserøde tutu og forsøger at lære at danse bamlet med Kylling, Ælling og de meget tålmodige balletbørn. Det er en af de helt store børneklassikere!

Læs også: Efterårets bedste teaterforestillinger for børn 2022

Amager Børneteaterfestival
Hvornår: 13.-23. oktober
Endnu engang fylder Amager Børneteaterfestival børnenes efterårsferie med store historier, magiske rum og underfundige oplevelser. I kan også besøge skønne værksteder og workshops, hvor I kan slippe kreativiteten løs.

Halloween Cirkus
Hvornår: Fra den
13. oktober
Alder: Fra 5 år
I år får Halloween Cirkus første gang premiere på Bellahøj Cirkusplads! Her er Szhirley, Clemens og Patrick Spiegelberg i front for forestillingen sammen med verdens skrækkeligste cirkusartister. Forestillingen henvender sig til børn fra 5 år og familier.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 35 kr. rabat pr. billet på Cirkus Arenas forestilling.

Ramasjang Mysteriet Live
Hvornår: 17. oktober
Kristian er klar med et helt nyt musikalsk show for børn i alle aldre, hvor han tager publikum med i opklaringen af et mysterium. Oplev det i DR Koncerthuset i efterårsferien!

Ud af byen


Ingen efterårsferie uden Magiske Dage
Hvornår: 21.-22. oktober (enkelte aktiviteter 20. oktober)
Er du en spirende heks eller troldmand, har du chancen for at lave din egen tryllestav eller brygge din første magiske eliksir til Magiske Dage i Odense.

★ Halloween i Birkegårdens Haver
Hvornår: 15.-23. oktober
Nu går den vilde spøgelsesjagt! Kom til sjov og uhyggelig Halloween i Birkegårdens Haver med masser af børneaktiviteter og mange unikke græskarfigurer i de smukke efterårshaver! Den 16. oktober er der også hundedag!

Naturvild efterårsferie på Observatoriet
Hvornår: Hver dag i uge 42 kl. 11-17
Kom og flæk sten på Observatoriet i Brorfelde - stenene på jorden er nemlig et vigtigt vindue til rummet! Zoom også ind på astrofotos og landskab med vilde zoom-kikkerter, prøv den interaktive sandkasse og tag hele familien med rundt på Planetstien. Danmarks største teleskop venter også på jer på toppen af observatorie-bakken.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 50% rabat på entréen til Brorfelde Observatorium.

Gøteborg
Getaway til Gøteborg
Tag med på spøgelsesjagt i gamle gader og stræder, oplev tonsvis af græskar i Liseberg og nyd nyfangede hummere direkte fra den svenske vestkyst i Gøteborg.

Mytemytteri på M/S Museet for Søfart
Hvornår: Uge 42
I efterårsferien byder Museet for Søfart i Helsingør på masser af sørøverspas. Gå bl.a. på jagt efter ting, som sørøverne har glemt på museet, smag (u)lækre sørøverdelikatesser, farvelæg sørøvertegninger i værkstedet mm. Børn der besøger museet får også en flot plakat med Kaptajn Blåskæg!


Efterårsferie på Danmarks Jernbanemuseum
Hvornår: 15.-23. oktober
Glæd jer til efterårsferien, som byder på veterantogkørsler, skuespil med Koblingerne og daglige ture med veteranbussen gennem Odense. Kør med vores populære minitog, udforsk de store lokomotiver og vogne og leg på Børnebanegården.

Gådefuld efterårsferie på Esrum Kloster
Hvornår: 15.-23. oktober kl. 10-16
I efterårsferien kan I gå på opdagelse i en verden af gåder og hemmeligheder på Esrum Kloster, når I skal løse gådespillet ”De hvide munkes hemmelighed”. Besøg Alkymistens hemmelige rum, prøv usynlig skrift og tarotkort! Følg  også børnesporet i caféen, børneladen og på naturlegepladsen.

Efterårsferie på Kronbrog Slot
Hvornår: Hver dag i efterårsferie kl. 10-17
Rejs tilbage i tiden på Kronborg Slot. Kvinden Bodil er anklaget for hekseri af dronningens hofdame, og I skal gå på jagt efter spor og ledetråde, som kan hjælpe med at opklare, om Bodil er heks eller ej! Aktiviteten "Heks eller ej” er for hele familien - husk at børn under 18 år har gratis adgang!

Husk I kan tage Veterantoget til Helsingør fra Københavns Hovedbanegård den 22. og 23. oktober - se mere her.


Efterårsferie på Frederiksborg

Hvornår: 15.-23. oktober
Besøg Børnenes Danmarkshistorie i kælderen under Frederiksborg i efterårsferien. Her kan ungerne, inspireret af udsmykningen i Riddersalen, tegne eller farvelægge skitser af salens lofter og gobeliner. De kan også skrive med fjer og blæk og prøve historiske dragter. Der er desuden daglige omvisninger i børneudstillingen Christian IV – Barn og konge i kælderen.

LUMAGICA – Magic Forest
Hvornår: 1.-23. oktober
Sæt kurs mod Slagelse, og oplev en visuel nyskabende lysfestival. Her besøger I et interaktivt kunstnerisk lysunivers og kommer igennem særlige rum og scener. En magisk fortælling om årstiderne, som uden tvivl vil begejstre hele familien, store som små...


Efterårsferie i Louisianas Børnehus
Hvornår: Hele efterårsferien
Glæd jer til nye spændende værksteder i Louisianas Børnehus i efterårsferien. Den populære udstilling med amerikanske Alex Da Corte inviterer familien til at dykke ned i den helt store udklædningskasse og til at bygge mobile skulpturer. Og den nye store udstilling om 1920’ernes vitale Tyskland lægger op til at male kaktusser, glas og blomster på helt nye måder.

Getaway til Malmø
Ta' toget til Malmø i efterårsferien. Kun 39 minutter fra Kbh venter magiske legepladser, eventyrlige legelande og smukke museer. Mærk, hvordan skuldrene sænkes med et efterårsbesøg i dejlige Malmø.

Efterårsferie på Danmarks Tekniske Museum
Hvornår: Uge 42
I efterårsferien kan I udfolde jeres drømme som vovehalse på Danmarks Tekniske Museum. Prøv green screen effekten, besøg aktivitetsværkstedet og kom med på rundvisninger for hele familien. Minitoget kører også på udvalgte dage (tirsdag-torsdag).

Efterårsferie på museerne


(U)hyggelig efterårsferie på Frilandsmuseet
Hvornår: 15.-23. oktober

Væsner fra den nordiske folketro har overtaget Frilandsmuseets landsby, og landsbybeboerne har brug for jeres hjælp til at overvinde trolde, hekse og huldre! I kan også opleve (u)hyggeligt trylleshow, besøge græskar lanterne værkstedet og snuppe en giftig candy floss.


Væmmelige væsner på Nationalmuseet
Hvornår: 16.-23. oktober kl. 15
Varm op til Halloween på Nationalmuseet i efterårsferien. Her kan hele familien komme med på en mission og se mørkets væsner i øjnene! Opklar hvor de kommer fra, og hvad de vil gennem lydfortællinger, QR-koder og projektioner.

Fest for børn på Arbejdermusset
Hvornår: 17.-23. oktober
Besøger i Arbejdermuseet i uge 42, skal I kridte danseskoene - der er nemlig inviteret til børnefest! Her kan I designe jeres egne indbydelser, lave genbrugsgaver mm.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% rabat på entrébilletter til Arbejdermuseet.


Ny udstilling på Experimentarium -The Science Behind Pixar
Hvornår: Åbner 13. oktober
Lige op til efterårsferien, åbner særudstillingen "The Science Behind Pixar" på Experimentarium. Her kan børn og voksne prøve kræfter med videnskaben bag Pixars magiske animationsfilm som Toy Story, Inderst Inde og De Utrolige. Det er første gang, at udstillingen besøger Europa.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% rabat på entrébilletter til Experimentarium.

Kreativ efterårsferie på SMK: Mal, klip og form som Matisse
Hvornår: 15.-23. oktober
Alder: Fra 3 år

Besøg Børnenes Værksted på Statens Museum for Kunst i ferien. Her kan I blive inspireret af Matisses eksperimenter med vilde farver og former, og selv male et sjovt motiv, klippe flotte figurer og forme skøre kroppe i ler.


Efterårsferie på Rosenborg

Hvornår: 15.-23. oktober kl. 10-16
Børneomvisningen ”I røg og damp” tager jer med på en rejse igennem Christian 4.s liv. Oplev Christian 4.s private gemakker og få de sjove, sære og dramatiske fortællinger om kongen og hans elskede Rosenborg. Deltag i Kronejagten og bliv klogere på Christian 4. og kongekronens symboler og lav jeres egen krone i kroneværkstedet.


Efterårsferie på Amalienborg

Hvornår: Uge 42
Tag familien med på smykkejagt i udstillingen "En dronnings smykkeskrin" i efterårsferien. Her kan børn og deres voksne få udleveret et gratis børnehæfte, hvor I møder Dronningens gamle smykkeskriver Margreticus, som har brug for hjælp til at få styr på smykkernes historie og detaljer.

Sidste chance: Oplev monstrene under Christiansborg
Hvornår: Frem til 31. oktober
Alder: Fra 5 år

Udnyt efterårsferien til at få oplevet monstrene i ruinerne under Christiansborg - de bliver nemlig fjernet ved udgangen af oktober måned! Monstrene er skabt af Shane Brox og lægger op til, at børn og voksne kan tale sammen om følelser.

Læs vores anmeldelse her: Mød monstre med følelser i ny udstilling for børnefamilier

Ud i naturen

Kastanjedyr
Hvornår: Hele ferie
Findes der noget hyggeligere end at samle kastanjer med børnene, og efterfølgende forvandle dem til små søde dyr? I kan bl.a. samle kastanjer ved Søerne i København og på Pladsen mellem Blågårdsplads og Stengade.

 Efterårets pluk-selv
Hvornår: Hele ferien
Kig forbi en æbleplantage, en græskargård eller smut en tur ud i den vilde natur, og få fingrene i alt fra saftige æbler, sprøde pærer og friske hyldebær til svampe, nødder og græskar klar til jeres Halloween-dekorationer.

Find de mange kæmper og trolde
Hvornår: Hele ferien
Skattejagt er altid et hit hos ungerne - så hvorfor ikke kombinere det med lidt frisk luft og en tur i naturen? Thomas Dambo har bygget en række trolde og kæmper, der gemmer sig over hele verden - også i København og omegn. Hvor mange mangler I at spotte?

Ta' på svampejagt
Hvornår: Hele ferien
Det er netop i denne tid, at de danske skove er fyldte med lækre spisesvampe, så tag en kurv i den ene hånd og ungerne i den anden - det er tid til en tur i skoven!

Aktiv ferie

 CopenHill
Hvornår: Hele ferien
CopenHill kan lidt af det hele, når det kommer til ferieoplevelser for den aktive familie. I kan både stå på ski, kælke, løbe, klatre og hike på det urbane bjerg på Amager. Næsten som en tur i alperne!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% rabat på skitid og skiudlejning hos CopenHill.

Outdoor oplevelser i ferien
Dedikér efterårsferien til friluftsliv og få vind i håret og røde kinder. Måske I skal prøve mountainbike i skoven, en tur på hesteryg eller på fisketur?

 Legepladser
Der er ingen, der siger, at dagene skal byde på storslåede oplevelser bare fordi, det er ferie. Måske I bare skal brænde krudt af på en anden legeplads, end dem I plejer at besøge? 
Find inspiration her: 
- De 7 hemmelige legepladser
- De 7 seje temalegepladser
- De 5 legepladser på byens skoler
- De 3 trafiklegepladser
- De 12 legepladser, der er værd at køre efter

Læs også: Sjove temahoteller og overnatninger i Danmark

Efterårsferie med Børn i byen Klubben


Gratis Halloween hos Børn i byen
Hvornår: 22. oktober kl. 12-15
Kom med, når vi inviterer klubmedlemmer til Halloweenhygge med græskarudskæring, kreaværksted med Panduro-produkter og gratis slikposer til alle børn. Kom forbi når det passer jer mellem kl. 12-15. Husk at booket billetter på forhånd (frigives 7. oktober kl. 20.00).

Se alle de kommende gratis events for Børn i byen klubbens medlemmer.

Kom en gratis tur i GoMonkey Klatrepark
Hvornår: 14. oktober kl. 16.30-19
Spænd hjelmen, for nu går det løs! Til eventet kan I springe ud i hele ni klatrebaner i forskellige højder og sværhedsgrader. Sus afsted på 24 svævebaner og tag kampen op med 107 klatreudfordringer.

Få rabat på efterårsoplevelser med Børn i byen Klubben
Som medlem af Børn i byen Klubben får du rabat på tonsvis af oplevelser - vi har udvalgt en håndfuld skønne efterårsoplevelser, hvor der er penge at spare som medlem:

- Spar 15% på AIRTRIX Klatre- & Trampolinpark
- Spar 15% på Camp Adventure: Skovtårnet
- Spar 20% på Øresundsakvariet
- Spar 20% på Kragerup Gods
- Spar 20% på Planetarium

Familiedysten
Hvornår: 15.-23. oktober
Vær aktive sammen som familie, samtidig med at I bidrager til Børne Hjernecancer Fondens arbejde. Hent appen Familiedysten (der kun er aktiv i efterårsferien), og  lav sjove opgaver sammen. Hver opgave åbner, når I har gået 150 meter. Der er indhold til ca. en 5 kilometers gåtur.

Få svar på dine spørgsmål

Hvornår er det efterårsferie?
Efterårsferien falder som altid i uge 42. I år går ungerne altså på ferie fredag den 14. oktober, og starter i skole igen mandag den 24. oktober. 

Hvornår er det Kulturnatten?
Kulturnatten falder på fredagen op til efterårsferien. Altså fredag den 14. oktober fra kl. 18:00. 

 

Fotos:
Frilandsmuseet
Tivoli, foto: Anders Bøggild
Bakken
BonBon-Land
Bamse på Det Kgl. Teater
Magiske Dage af Erling C. Hollmann
Gøteborg
Jernbanemuseet Odense
Frederiksborg Slot
Billede fra udstillingen Alex Da Corte - Mr. Remember
Frilandsmuseet
Nationalmuseet
Experimentarium
Rosenborg
Amalienborg
Pexels
Copenhill
Romeika Cortez