Hop i flyverdragten, hæld kakao på termokanden og snør skøjterne. Vi guider til skøjtebaner i og udenfor byen.


Der er lagt op til et sandt skøjtemekka, når alle skøjteglade københavnere igen i år kan boltre sig på Broens 600 m2 store skøjtebane med den smukkeste udsigt ud over kajen. Det koster 20 kr. at benytte Broens Skøjtebane, og det er muligt at leje skøjter på stedet. Her vil også være madboder, varm kakao og andre lækkerier at lune sig på.
Sted: Strandgade 95, 1401 København K
Dato: 30. oktober 2026 - 21. februar 2027
Pris: Skøjteleje og adgang 65 kr. i timen / Adgang med egne skøjter 20 kr. i timen

Snup en tur på isen med børnene rundt om Krinsen midt i julehyggelige København. Skøjtebanen er for både børn, voksne, begyndere og erfarne skøjteløbere. Imens I skøjter, kan I nyde synet af det ikoniske julelys på d’Angleterre.
Sted: Kongens Nytorv
Dato: 13. november - 30. december 2026
Pris: Entré inkl. skøjteleje 75 kr.

Også på dejlige Frederiksberg kan I snart være Bambi på glatis. På det hyggelige spot ved Runddelen er der rig mulighed for at tage en tur på isen, imens I nyder Frederiksbergs særlige stemning - et vinter-must med ungerne!
Sted: Frederiksberg Runddel
Dato: Forventes at åbne 28. november 2026 kl. 10.00 ( på trods af gravearbejdet på Frederiksberg Runddel)
Pris: Leje af et par skøjter 60 kr. i timen
Gå forbi Gammeltorv/Nytorv i hjertet af København, hvor I kan besøge det hyggelige julemarked med masser af boder og stemning. Herudover kan I snuppe en fin (og gratis) skøjtetur på torvet med børnene, som med garanti vil hitte.
Sted: Nytorv 1, 1450 København
Dato: 6. november - 20. december 2026
Pris: Gratis

I år kan I også tage turen til Enghaveparken. Glæd jer til en hyggelig skøjtetur på Vesterbro, en perfekt destination med børnene. Når I trænger til en skøjtepause, kan I varme jer med juledrikke, friskbagt bagværk og små snacks. I kan også leje skøjter.
Sted: Enghaveparken
Dato: 27. november 2026 - 28. februar 2027
Pris: Ikke oplyst
Glæd jer til en helt ny oplevelse på Bakken. Her kan I hoppe i skøjterne og tage en tur på isen omgivet af hyggelig julestemning midt i Dyrehaven. Så tag børnene og familien med til en hyggelig stund til en ny og anderledes skøjtetur.
Sted: Bakken
Dato: 21. november - 20. december 2026
Pris: Ikke oplyst
Har du skøjteglade børn, er det også en mulighed at skøjte indendørs i Østerbro Skøjtehal, der holder åbent året rundt. Det koster entré at tage en tur på isen, og har I ikke selv skøjter, så er det muligt at leje skøjter på stedet.
Sted: Østerbro Skøjtehal, Svendborggade 34 - 36, 2100 Kbh Ø
Dato: Tjek åbningstider
Pris: Voksne: Entré: 48 kr. og skøjteleje 40 kr. / Børn: Entré 24 kroner og skøjteleje 30 kr.
Prøv skøjtehallen i Ørestad, hvor der dyrkes både ishockey og skøjteløb, men hvor der også er offentlig skøjtetid. Her er det også muligt at leje skøjter, og skøjtehallen opfordrer til at skøjte med hjelm på.
Sted: Hannemanns Allé 14A, 2300 København S
Dato: Tjek åbningstider
Pris: Voksne: Entré: 75 kr. og skøjteleje 25 kr. Børn: Entré 50 kr. og skøjteleje 25 kr.

Det er et krav, at istykkelsen på et bestemt antal centimeter før det er sikkert at gå ud på. Så hold altid øje med de skilte og information, som kommunen sætter op, inden I hopper en tur på isen.
I Dyrehaven er der mange små søer og vandhuller. Når det er meldt sikkert at begive sig ud på søerne, kan I for eksempel prøve den lille sø ved Svenskevej nær Dampen Mølle eller Fuglesangssøen lige ved den røde port med indgang fra Klampenborgvej.

Søerne i København bliver også nogle gange godkendt til færdsel, når isen når en sikker tykkelse. Glæd jer til at suse afsted i smukke København, det er en helt særlig oplevelse.
I Brønshøj finder I gadekæret, hvor isen kan blive så tyk, at I kan gå en tur ud på den. Spænd eventuelt skøjterne, og tag en tur på den 680 kvadratmeter store skøjtebane - bare vær opmærksom på at holde afstand til andre besøgende.

Den kunstigt skabte kanal ved DR, som ligger lige ved indgangen til Amager Fælled kan hurtigt blive helt frossen i den ende, hvor kanalen ender. Her kan der i perioder blive åbnet for færdsel, hvis isen er tyk nok.
Parken, der befinder sig tæt ved Nørreport Station midt i byen, er kendetegnet ved den store sø lige i midten. Og måske kan I snart gå en tur ud på den! Husk også, at Ørstedsparken har et par gode legepladser, som I med fordel kan besøge, mens I venter på kulden.
Søen midt i Østre Anlæg har potentiale til at nå en tykkelse, hvor I fint kan bevæge jer ud på isen. Kombiner eventuelt jeres besøg i den hyggelige park på Østerbro med en tur ned ad den gode kælkebakke og et besøg på en af de fine legepladser.

Tag på en lille udflugt ud af byen, og læg vejen forbi Sorø. Her finder I nemlig den store sø Flommen, som vil blive erklæret for sikker til skøjteløb, hvis det bliver koldt nok. Det er et virkelig skønt område, hvor det også er oplagt at gå en tur i de smukke omgivelser.
Parker bilen ved området Søvang, og gå ad stien langs vandkanten. Det lavtliggende kystområde skaber masser af små vandhuller, som hurtigt fryser til is. De er rigtig sjove at stå på, men hold jer fra de større søer og gå ikke ud på havet, selv om den frosne overflade frister.
Hold øje med Hørsholm Slotssø som nogle år bliver skiltet til at være sikker at skøjte på.
