Den 3. januar 2027 skyder Sigurd Barrett det nye år i gang med et musikalsk festfyrværkeri for hele familien, når han indtager Det Kongelige Teaters Gamle Scene med BØRNENES NYTÅRSKONCERT!


Artiklen er bragt i samarbejde med Louise Schouw Teater
Flankeret af et stort symfoniorkester, sprudlende balletbørn, et veloplagt børnekor og dygtige solister inviterer Sigurd Barrett til en festlig koncert fyldt med klassiske toner, sjove indslag og musikalsk magi. Glæd jer til alt fra wienervalse og nytårsklassikere til fællessang og finurlig humor, når hele familien kan synge, danse og grine sig ind i det nye år.
”Nytår skal fejres med manér og hvorfor ikke gøre det sammen med hele familien? Vi tager alle nytårstraditionerne og blander dem med musik og teaterglæde for både store og små. Det bliver sjovt, festligt og jeg glæder mig vildt meget til at starte året med musik og med et fantastisk publikum på Gamle Scene,” siger Sigurd Barrett.
Siden Sigurds Bjørnetime første gang rullede over skærmen i 1998, har Sigurd Barrett været en elsket skikkelse i dansk børnekultur. Med mere end 3.000 koncerter, 57 bøger og et hav af populære sange bag sig har han begejstret generationer af børn med sin særlige evne til at gøre musik og store emner både sjove og forståelige. Nu kan hele familien opleve ham live på Det Kongelige Teaters Gamle Scene!
Koncerten spilles kun denne ene dag i hele Danmark!


