Frede Stærs drømmeteater: En fuglstændig fantastisk børneballet på Det Kongelige Teater

Tag ungerne med på Gamle Scene, når entertainerfuglen Frede Stær og de dygtige dansere fra balletskolen skaber en eventyrlig fortælling om venskab, mod og sammenhold.

Oplev Frede Stærs drømmeteater på Det Kgl. Teater
Opdateret d. 9. nov 2026 Kl. 21:06

Artiklen er bragt i samarbejde med Det Kongelige Teater 

Scenografi af Palle Steen Christensen
Scenografi af Palle Steen Christensen

Jeg kan selv! Sådan pipper entertainerfuglen Frede Stær til alle, der gider høre på det. For Frede Stær er en umådelig stolt entertainerfugl, der ikke har brug for andre folk (eller fugles!) hjælp i jagten på sit store gennembrud og drømmen om at samle alle teatrets kunstarter på scenen til en storslået forestilling. Men Frede Stær kan ikke alt selv.

For hvem kan det? Og i takt med, at den store premiere nærmer sig, begynder tingene lige så langsomt at falde fra hinanden. Kan Frede Stær æde sin stolthed? Vil hans venner overhovedet hjælpe ham, hvis han rækker ud? Og kan den gigantiske papirflyver nå at blive flyveklar til premieren?

Kostumedesign af Ida Marie Ellekilde
Kostumedesign af Ida Marie Ellekilde

Det finder du ud af, hvis du fra den 13. februar tager de mindste balletfans med i Det Kongelige Teater. Her skaber komponist Philip Faber, koreograf Tobias Praetorius og eleverne fra Det Kongelige Teaters Balletskole nemlig balletmagi under krystallysekronen på Gamle Scene. Glæd jer til masser af flotte kostumer, skøn musik og en fortælling om det sammenhold og de venskaber, der er vigtigere end noget andet. Anbefales fra 6 år. Børn under 12 år halv pris.

Om forestillingen

Bidrag fra Børn i byens brugere

Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben