Børn i byen var med til repremieren på Snedronningen i Tivolis Koncertsal. Der var julestemning, imponerende dans og de smukkeste kostumer og kulisser.




Selvom forestillingen først starter kl. 19, tager min datter og jeg i Tivoli direkte efter skole og arbejde. Godt nok er vejret ikke helt med os - det regner og blæser - men Jul i Tivoli skal vi altså ikke gå glip af. Vi nyder synet af den smukt dekorerede have, kigger i butikker med alverdens glitrende julepynt, og tager den obligatoriske tur i Den Flyvende Kuffert, hvor vi er særligt opmærksomme, når vi passerer eventyret om Snedronningen.

Jeg har ikke selv været i Tivolis Koncertsal, efter jeg blev mor, og havde ikke tænkt over, at omgivelserne er virkelig børnevenlige. Foyeren i underetagen er stor og rummelig, og hele den ene langside består af et enormt akvarium. Her er min datter helt opslugt af at kigge på fisk, mens jeg henter drikkevarer i baren. Efter vi har taget plads i salen mødes vi af endnu en overraskelse, da publikum pludselig rejser sig, fordi Dronning Margrethe, som har været med til at udforme scenografien og kostumerne, tager plads i salen. En stor oplevelse for den 7-årige.


På scenen møder vi vennerne Kay og Gerda, der bliver adskilt, fordi Djævlens spejl går i tusind stykker, og Kay rammes af en splint derfra. Han bliver draget mod den iskolde Snedronning, der fryser hans hjerte til is, og får ham til at glemme alt om Gerda. Det er nu op til Gerda at rejse ud i verden for at finde Kay - men rejsen er lang og farlig, og hun møder en masse modstand og svære valg undervejs.

Gerdas rejse mod Snedronningens slot, fører hende gennem fortryllende haver, overdådige slotte og røvernes barske rige. Alle de universer hun træder ind i, byder på en række smukke kulisser med håndtegnede detaljer, der i den grad vækker eventyret til live og betager os som beskuere. Det samme gør sig gældende for de fantastiske kostumer, samtlige medvirkende er iført. Der er virkelig tænkt over selv de mindste detaljer, og det er tydeligt, at æstetikken er vægtet meget højt. Jeg sidder tilbage med følelsen af at have overværet et virkelig fint, levende og enestående kunstværk.


Min datter har efterhånden været med mig i teatret virkelig mange gange, men Snedronningen er hendes første møde med balletten. En noget anderledes oplevelse end det børneteater og de musicalopsætninger, hun er vant til at være tilskuer til. Hun er tydeligt imponeret over de smukke dansetrin, og det faktum, at de kan gå på tæer. Men hun spørger også undrende et par gange "hvorfor siger de ikke noget?", og mister koncentrationen lidt undervejs.

Min datter og jeg har overordnet en god oplevelse, men jeg vil ikke mene, at balletten er decideret børnevenlig. Forestillingen er tilladt fra 3 år, og anbefales til børn fra 8 år. Mit råd vil være at læse eventyret hjemmefra, og forberede barnet på, at der ingen replikker er, men at forestillingen udelukkende er visuel og med smuk musik. Min datter fortæller efter forestillingen, at hun savner lidt mere direkte historiefortælling for at kunne følge med i handlingen, fordi hun ikke kender eventyret på forhånd, men også at hun er underholdt det meste af tiden, og værdsætter dansen, kostumerne og musikken.


