ANMELDELSE: ET JULEEVENTYR PÅ DET NY TEATER ★★★★★★

Hjemsøgt eller ej?

Det er fredag eftermiddag, og jeg ankommer til Det Ny Teater sammen med min datter på 7 år, der udbryder "Det Ny teater er vist ikke ret nyt", da hun bliver mødt at den gamle, flotte bygning mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Vi bevæger os op ad trapperne i det nærmest mennesketomme teater, og farer vildt et par gange på vej op til Balletsalen, mens min datter overvejer, om teatret mon er hjemsøgt eller ej. Ret pudsigt, eftersom hun slet ikke ved, at vi om lidt skal opleve Ebenezer Scrooge blive hjemsøgt af sin fortid, nutid og fremtid.  

Intimt og betagende

Vi finder om sider vej til Balletsalen, hvor vi tager plads helt op ad den T-formede scene. Salen er lille, og der er ikke ret mange pladser - alle sidder tæt i mørket, og venter spændt på, hvad der skal ske. Scenen er sparsomt indrettet med noget, der ligner et genfærd, samt en lænestol og et lille sidebord. Lyset slukkes, og op på scenen træder skuespiller Kim Hammelsvang, der spiller samtlige karakterer i Charles Dickens' historie. Han står under en meter fra os, og vi bliver helt opslugt af at lytte til hans stemme.  

Historien om Scrooge

Eventyret handler først og fremmest om Ebenezer Scrooge, der lever et tilbagetrukket liv, hvor han ikke går op i hverken medmenneskelighed eller julens glæder. Men da han bliver hjemsøgt af tre forskellige juleånder, der konfronterer ham med sin egen fortid, nutid og fremtid, forstår han, at han har været gnaven og urimelig, og begynder at se lysere på tilværelsen. Som et sandt julemirakel.

Dystert univers

Selvom historiens udvikling og morale er både poetisk og relaterbar, er omgivelserne og karaktererne dystre og intense. Jeg er et par gange undervejs bekymret for, om min datter skal blive bange, men hver gang jeg ser på hende, sidder hun enten helt opslugt med julelys i øjnene eller skraldgrinende, så hun næsten er ved at falde ned af stolen. Der er ellers meget snak om død og genfærd, som nemt kan skræmme børn, men Kims fremførelse er så intens og humoristisk, at børnene opsluges af det dystre univers, og føler sig trygge i den lille mørke sal. 

Glædelig jul - og humbug

Inden forestillingen er jeg i tvivl om, hvor børnevenlig den egentligt er, men som vi forlader salen, må jeg sige, at mine bekymringer er gjort til skamme. Min 7-årige er helt oppe at køre - hun siger, at den skal have så mange stjerner, som den overhovedet kan få, og hopper hele vejen ned til bussen, mens hun råber forestillingens sidste replik "glædelig jul - og humbug" til alle, vi møder på vores vej. Det spreder heldigvis lige så meget julestemning, som forestillingen fik os i.