Med en scenografi i slikskålens lækre farver og fyrige dansere på scenen, fyldte Det Kongelige Teaters “Nøddeknækkeren” Børn byens anmelder Christine og hendes to børn med ægte julemagi. Læs anmeldelsen her.

En bolsjestribet hulahopring. Hovedstadens hotteste juletræ. En dugdråbes lette dans: Min søn på seks, min datter på otte år og jeg har glædet os til at anmelde juleballetten “Nøddeknækkeren” på Det Kongelige Teater. Hjemme har traileren for forestillingen og orkesteruddragene på teatrets site akkompagneret vores godnatlæsning i ugerne op til. Vi føler os klar, da vi sætter os i de bløde plyssæder.

Min søns øjne ryger på stilke, da han ser lysekronen i Gamle Scenes loft glide op. Musikerne stemmer instrumenterne og sætter i med ouverturen. “Mor, hvornår går tæppet op,” hvisker sønnike og kan knap være i sig selv af spænding.
George Balanchine er koreografen på forestillingen, der havde premiere på Det Kongelige Teater i 2011. Første akt er selve juleaften hos pigen Marie og hendes familie. I gave får hun en nøddeknækker-dukke, der ved midnatstid bliver levende sammen med husets øvrige legetøj. Den sovende Marie hvirvler ind i et drømmeunivers, hvor kæmpemus slås mod tinsoldater, og sukkerfeen i lyserødt tyl og på tåspidser forfører salen.
“Siger de slet ikke noget,” undrer min søn sig, mens min datter er opslugt af den ordløse kunstart. Den kræver koncentration, men Anthony Wards spraglede scenografi gør fortællingen så visuelt fængende, at de yngste godt kan følge med.
På scenen blander Den Kongelige Ballets dygtige dansere - små og store - sig med børn fra andre balletskoler. Det gør indtryk på mine poder at se dansere på deres egen alder performe så elegant.

Med dirigenten Damian Iorio i front fletter Det Kongelige Kapels musikere Tjajkovskijs fraser fint ind i dansen. Fløjte- og celeste-soloerne pirrer vores ører.
Forestillingens to timer med pause er lang tid for de yngste balletgængere. Det fornemmer jeg på min søn, der hvisker og vrider sig gennem det meste af anden akt. Hans uro udløser en serie dræberblikke fra damerne på rækken foran os. Her har teatret en opgave: Formidl tydeligt til det voksne publikum, at børn fra seks år er velkomne. Eller målret et antal forestillinger familier med mindre børn, og tillad her de yngste gæster at hviske eller vende sig på stolen.
I foyeren efter forestillingen imiterer min søn dansernes seje trin – energien i hans lille krop må bare ud. Begge børn snakker hjemturen væk om dansende snefnug og blomster i candyfloss-kostumer. En oplevelse, der samler os med sin eventyrstemning. Når decembers tempo bliver højt, vil vi huske forestillingens farver, trylleri og varme - den ægte julemagi står stærkt.

Sådan sikrer du dine børn og dig selv en god oplevelse med juleballetten "Nøddeknækkeren" på Det Kongelige Teater - fem råd:


