ANMELDELSE: HANNIBAL & JERRY PÅ FOLKETEATRET ★★★★★★

Teater i børnehøjde

Vi ankommer til Folketeatret, og bliver taget imod ved indgangen af en sød medarbejder, der med det samme viser os ned bagerst i foyeren, hvor der er gjort klar til en sjov venteaktivitet for aftenens mindste teatergæster. I ægte HANNIBAL & JERRY-ånd, har Morbror Harry nemlig brug for hjælp til at finde på en ny idé til noget legetøj. Børnene kan tegne deres idéer og poste dem i en postkasse, hvorfra der hver uge bliver trukket en vinder af 4 billetter til næste års familieforestilling på Folketeatret. Det bobler med kreative påfund omkring bordene, og min datter når at smide op til flere lodder i puljen, inden vi bevæger os ind i salen. 

Æg overalt

Da lyset sænkes og tæppet trækkes fra, befinder vi os midt i en scene, hvor Morbror Harry giver den gas som Æggeman - hans seneste skøre påfund, som Onkel Morfar selvfølgelig ikke bryder sig om. Morbror Harry får derfor besked på at tage ud og sælge is, og først komme tilbage, når han har fået en god idé. Vi møder også Hannibal og hans familie, der består af mor, far og mormor, der bor sammen på Æggebakken. Hannibal hænger bare, for der er ikke noget at foretage sig eller nogen at lege med. Derfor beslutter familien sig for, at de vil have en hund, som kan blive Hannibals nye bedste ven, og som han kan lege med og få røde kinder - præcis som da far var dreng. 

En talende hund

Hunden Jerry, som familien anskaffer sig, viser sig at kunne tale. Familien tager sig ikke synderligt af det - Hannibal leger bare med Jerry, og de to bliver hurtigt bedste venner. Men da Morbror Harry møder de to ude på Æggebakken, hvor han giver dem is, får han en slem idé. Han vil kidnappe Jerry og tage ham med tilbage til Onkel Morfar, så han kan få sit arbejde tilbage og slippe for at sælge is. Om planen lykkes, og om det hele ender lykkeligt, vil jeg ikke afsløre, men underholdende er det i hvert fald. 

Gakket univers

Udover det gennemgående æggetema, der i sig selv er ret gakket, er alle scener gennemsyret af skøre karakterer og fjollede stemninger. Hannibal, der hænger og glider rundt på scenen uden at sige et ord, hans forældre, der bekymrer sig, men hele tiden afbrydes af deres alarmer. For ikke at tale om hunden Jerry, der kan tale, og de to politibetjente, der med deres store og meget forskellige personligheder, får salen til at grine gang på gang. Det samme gør sig gældende for Morbror Harry og Onkel Morfar, der leverer en så gennemført gakket optræden, at alle i salen er tryllebundet og underholdt fra start til slut. 

Humor til store og små

Når jeg er med mine børn i teater, synes jeg ofte, at forestillingerne indeholder elementer, som børnene elsker, og replikker, som får de voksne til at grine. Men med HANNIBAL & JERRY er det som om, at hele oplevelsen går lige i hjertet på både store og små. Min datter og jeg griner af de samme ting, og underholdes i så høj en grad, at ingen af os mister koncentrationen undervejs. Det skyldes uden tvivl det høje niveau af nærværende, humoristiske leveringer, overbevisende indlevelse og ikke mindst den høje frekvens af ørehængende sange, som flere gange får salen til at bryde ud i fællessang. 

Musik, som alle elsker

Ingen tvivl om, at musikken bærer en stor del af forestillingen. Sangene er både ørehængende, veludførte og med et nostalgisk islæt, der får både børn og voksne til at hoppe i sæderne af begejstring, og synge med på de store hits som "Onkel Morfar", "Brug dit hjerte som telefon" og "Kærlighed er godt". De musikalske indslag giver virkelig forestillingen den høje kvalitet, den fortjener. Særligt også på grund af skuespillernes evne til at levere skarpe og underholdende performances. De er alle helt fantastiske, men jeg får alligevel lyst til at fremhæve Henrik Lykkegaard i rollen som Onkel Morfar, der udstråler en helt særlig varme og et nærvær, der går lige i hjertet.