19. NOV 2026 - 21. DEC 2026

Når du ser et stjerneskud er Anemonens juleklassiker om at finde ro, nærvær og fællesskab i juletiden.
Mød den højgravide Sofie, der lejer et usselt værelse i en gammel baggård, og den gnavne hr. Madsen, som sælger plastik-juletræer foran sin ejendom. På kvisten bor en verdensfjern forfatter, og på loftet gemmer sig Nissen, der ikke har fået risengrød i 77 år.
Det hele ser lidt trist ud … indtil et stjerneskud lyser julenatten op og miraklerne begynder!
Sted: Anemonen
Dato: 19. november – 22. december 2026
Alder: Fra 5 år. Aldersgrænse skal overholdes
I over 40 år har Anemonen formået at betage, henrykke, glæde og overraske både små og store størrelser med sine professionelt opsatte børneteaterstykker og dygtige skuespillere. Teatret er lidt af en institution i børneteaterregi, og publikum kommer trofast igen og igen for at nyde de mange varierende forestillinger.
Anemonen byder på omgivelser og forestillinger, der omfavner byens mindste teatergængere. Oplevelsen starter allerede i gården foran indgangen, hvor et legehus inviterer til leg for de små. Personalet er altid velkommende og i børnehøjde. Og forestillingerne rammer altid målgruppen.
Stephanies anbefaling: Jeg har ofte haft mine børn med på Anemonen (helt fra de var 1,5 år) og vi er altid gået derfra rige på fælles oplevelser. For de mindste byder teatret ofte på sanselige forestillinger uden decideret handling, men man lys, lyd og visuelle bevægelser, der betager de små.
Lige uden for teatret ligger legepladsen på Hauser Plads, hvor man kan brænde krudt af før og efter forestillingen. Der er blandt andet gynger til alle aldre, sandkasse og muligheder for at klatre på forskellige genstande. Rundt om legepladsen ligger der forskellige caféer og kaffebarer, så man nemt kan forsyne sig under besøget.






