Påskeferien er lige om hjørnet, og selvom den heller ikke i år kommer til at byde på store påskefrokoster, er der god grund til at glæde sig! Kig med her, og lad dig inspirere til oplevelser for dig og din familie både inde og ude. 

Hvad skal vi lave i påskeferien? 

Ud i forårsvejret
Påskeklip og kreasjov
Påskehygge derhjemme

UD I FORÅRSVEJRET

Virtuelt påskeløb
Familieløbet JungleRun har arrangeret et sjovt påskeevent, hvor børn og voksne kan være aktive sammen hver for sig. I tilmelder jer løbet, og så bestemmer I selv, hvilken aktivitet I vil lave, og hvornår i løbet af påskedagene, det skal være. 

Påskejagten
Legeheltene og Apovit er gået sammen om en sjov påskejagt i udvalgte byer, hvor I ved at tilmelde jer, får tilsendt et gækkebrev fra en ukendt person. Det er så op til jer at finde ud af, hvem afsenderen er, via en række påskeposter, der gemmer sig rundt omkring i byen. God jagt!

Tag i Tivoli
Tivoli slår dørene op til den nye sæson lørdag den 27. marts! Som altid emmer haven af hyggelig påskestemning med farverige blomster så langt øjet rækker, samt den helt magiske Tivoli-stemning, vi har savnet i månedsvis. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15% fra den 27. marts - 9. april

Ridetur i smukke omgivelser
Snup en guidet ridetur med Amager Ridetur, og få en dejlig og anderledes oplevelse sammen med dit barn!

LÆS OGSÅ: De 5 rideture for store og små

#TegnHåb på SMK
I løbet af påsken, kan I lure gennem vinduerne på Statens Museum for Kunst, når børnetegninger fra mere end 33 forskellige lande udstilles. Tegningerne er lavet gennem Viborg Kommunes initiativ #TegnHåb, og temaet er selvfølgelig forhåbninger for fremtiden i lyset af coronapandemien. 

Ordjagt ved Nivaagaards Malerisamling
Selvom museet holder lukket, er der stadig god grund til at tage familien med til Nivaagaards Malerisamling. I parken har de nemlig et reservat for truede ord, hvor I kan gå på en sjov ordjagt i de flotte omgivelser.

Disc golf i Valbyparken
Alle kan være med, og det er vildt sjovt! Reglerne er stort set de samme som i golf, men i stedet for at skyde til en kugle med en kølle, kaster I med frisbee! Der er frisk luft og god plads i Valbyparken, så spillet nemt kan klares med god afstand. 

Zoologisk Have
Besøg de søde dyr i Zoologisk Have, som holder åbent på alle deres udearealer. Har I også savnet at hilse på pandaerne, elefanterne og løverne de seneste måneder?

Tag på Bakken
Den 26. marts åbner Bakken igen, og det kommer ikke til at gå stille for sig! Det bliver nemlig med hele 2 nye forlystelser - Tidsmaskinen og Græshoppen. En familieforlystelse, hvor alle kan være med, og en vild én for de fartglade. 

Udendørs kunst i børnehøjde 
Tag familien med ud under åben himmel, og få frisk luft i kinderne, mens I kigger på kunst i smukke naturomgivelser. Tjek vores guide!

Hundestedspillet
Tag på en spændende rejse ind i Knud Rasmussens polarunivers, hvor I skal hjælpe den berømte forsker med at skaffe proviant og mandskab til en vigtig ekspedition. Find frem til de 7 poster, der er spredt over hele byen, og tast jeres resultater ind på hundestedspillet.dk. 

Naturbingo
Sebra har lavet bingoplader, som I kan printe og bruge ude i naturen. Så skal der nemlig findes træstubbe, tissemyrer og fuglehuse, for at få en række, to rækker eller fuld plade! Husk at sørge for et par præmier til vinderne!  

Troldejagt og glemte kæmper
Hvis feriens lange gåture skal krydres med lidt spænding, kan I med fordel tage en lille skattejagt, hvor I leder efter de trolde og kæmper, som Thomas Dambo har gemt over hele landet. 

Naturlegepladser
På naturlegepladser er der ofte lidt mere plads at boltre sig på - og dermed også bedre mulighed for at holde afstand til andre. 

Lej mountainbikes
Skal ferien byde på et højt aktivitetsniveau, kan du udfordre familien i en gang mountainbike i smukke omgivelser i Hareskoven! Der er helt styr på ensretning, og alt fra indtjektning til to-go-café foregår udendørs. I må maks være 4 i en gruppe. 

En tur på Frilandsmuseet
Som et af landets eneste museer, holder Frilandsmuseet åbent i påskeferien. De store udendørs arealer gør nemlig museet til et sikkert og særdeles hyggeligt spot for en af jeres familieudflugter. 

Fang Kongens Dyr i Fredensborg
I 1700-tallet byggede Frederik IV et menageri i Fredensborg Slotshave, men nu er de vilde og eksotiske dyr sluppet løs og har gemt sig rundt omkring i byen. Hent Woop-appen, og hjælp med at fange Kongens dyr!

Tag på vandretur i byen
Vidste du, at der er mange gode vandreruter i og omkring København, der egner sig rigtig godt til hele familien? Der er garanti for frisk luft, nye indtryk og masser af kvalitetstid. 

LÆS OGSÅ: 10 gode vandreruter for børnefamilier i Danmark

Know Your 'Bro
Vil I gerne vide mere om jeres egen bydel - eller måske en af de andre broer - kan I hoppe ind på knowyourbro.dk, og finde fortællinger til jeres gåtur rundt i byen. På Nørrebro er der også en sjov quiz for de 8-12-årige - det hele er helt gratis!

GoMonkey Klatrepark
Brænd krudt af i en af GoMonkeys 4 klatreparker over hele landet. Parkerne har et væld af sjove klatreudfordringer, og aldersgrænsen er forskellig på de forskellige lokationer - find aktiviteter helt ned til 4-årsalderen!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20%

Camp Adventure
Hos Camp Adventure kan I give skovturen et ekstra spark ved at bestige det 45 meter høje skovtårn, og nyde udsigten over trætoppene. Det er en helt særlig oplevelse, hvor hele familien kan være med. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%

Sejltur med GoBoat
Tag familien med på vandet i Københavns kanaler, og nyd en stille tur, hvor I kan se byen fra en helt ny vinkel. Husk en lækker madpakke for at gøre turen ekstra hyggelig!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

Familiespa
Få lidt luksus og spa-følelse ind i påskeferien med skønne oplevelser med sauna, hottub og vinterbadning. Der er garanti for velvære, hygge og masser af kvalitetstid. 

På ski på CopenHill
Pejer I at tage på skiferie i påsken? Heldigvis kan I lege, at I er på skiferie med en tur på CopenHill. Her kan I stå på ski, kælke, vandre og lege - uanset hvordan vejret arter sig. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

Påske Gl. HoltegaardFoto-tur i barokhaven
Besøg barokhaven ved Gl. Holtegaard i påskeferien og gå på foto-tur med opgaver for store og små. Helt enkelt handler det om at fange fine forårsmotiver i den hyggelige have. 

Gratis aktiviteter med ElStudio
Programmet er spækket i hele påskeferien med aktiviteter, der spænder bredt - alt fra forskellige dansestilarter til basketball og makeup. Find nogle gratis aktiviteter, dit barn vil elske at deltage i, og få nye oplevelser i påsken!

De Sjællandske Alper
Gå en tur i den friske luft i ”De Sjællandske Alper”. Brorfelde Observatoriet har lavet en gratis lydguide, der giver en ekstra dimension til gåturen. Lydfortællingen, som findes på den gratis app, Geotourist, kan downloades via App Store og Google Play. 

Forårsaktiviteter i Fjordlandet
Tag på cykeltur i Skjoldungernes Land, stil issulten i mejeriet i Lyngerup, farv påskeæg fra Hegnsholt, gå på anemone-safari i Boserup Skov, bestig trætoppene på Ledreborg Slot, gå på opdagelse i rørskoven og meget meget mere.

Nordsjællands Fuglepark
Oplev 2000 fugle fra hele verden, når Nordsjælland Fuglepark åbner i påskeferien. Det er en oplevelse, I sent vil glemme!

Lynæs Surfcenter
Fredag den 26. marts åbner Lynæs Surfcenter for sæsonen, og inviterer hele familien med på vandet! Nyd jeres påskeferie med vind i håret og vand under fødderne. 

KanokajakcenterEn tur i kano eller kajak
Kombinér action og familietid med en tur på vandet! Der er mange steder i og omkring København, hvor I kan leje kanoer og kajakker. Se bare vores guide!

Tothavens besøgsgård
Elsker dine børn bondegårdsdyr? Så er der god grund til at kigge forbi Tothavens besøgsgård i Hundested. Gården er udstyret med alt fra malkegeder, ponyer, æsler, uldgrise og kunekune-grise til mokusænder, løbeænder, kalkuner, honningbier, høns, kaniner og katte.

LÆS OGSÅ: Den store naturguide - gør udelivet sjovere for ungerne

PÅSKEKLIP OG KREASJOV

Påskepynt i børnehøjde
Der er bedre tid end nogensinde før til lidt kreativ kvalitetstid med endnu en påske derhjemme. Måske I kan invitere ungernes venner over til lidt udendørs påskehygge, hvor I laver påskeperler, påskeæg og påskefigurer? 

Klip gækkebreve med Rundetaarn derhjemme
Både børn og voksne kan være med, når der skal klippes fantasifulde gækkebreve med motiver fra Rundetaarn derhjemme. Find saksen frem og gå i fodsporene på H.C. Andersen, der både var optaget af eventyrlige papirklip og af det gamle tårn. Ark med skabelon lige til at printe findes på hjemmesiden.

Kreativ med Det Kongelige Teater
På Det Kongelige Teaters Xtra-kanal har de samlet en række kreative idéer til børnene derhjemme. Lav jeres eget blodige korsridder-kostume, lav et diorama til værelset, lav tryk på stofposer, tøj eller pudebetræk og tegn med Brødrene Løvehjerte. 

Klip fine kaniner og spejlæg
Find inspiration til årets påskepynt, som ungerne kan klippe ud i timevis. Med en stak pastelfarvet karton og en god saks kommer I langt. Og husk snor til ophæng!

Strik til dit barn
Mangler du selv et lille krea-projekt til de mange hjemmetimer i løbet af ferien, så kig forbi vores guide, hvor der er god inspiration at hente - både til dit næste projekt, og til dig, der er helt nybegynder. 

Tegn udenfor stregerne
Museum Jorn guider ungerne ind i kunsteren Asger Jorns verden, og viser dem, hvordan de kan skabe flot kunst ved at tegne udenfor stregerne.

Mere påskepynt
Find mere inspiration til påskepynt, ungerne kan producere derhjemme. Her er både perlefugle, æg i perleler og hyggelige perleskilte, der kan skabe påskestemning i det lille hjem. 

Popsi og Krelle-malebog
Print jeres egne Popsi og Krelle-tegninger, som I kan tegne videre på og farvelægge derhjemme - alle motiverne ligger til gratis download hos Mig og familien.

Sjov med genbrugsmaterialer
På Facebook deler Kreafar og hans kreateam ud af skøre og skæve kunstværker, børnene kan kaste sig ud i med ting, de finder i og omkring hjemmet. 

Hyggelige påskesysler
Klip gækkebreve til familie og venner, så karse på vat i pyntede mælkekartoner, mal på sten eller pust æg i lange baner. 

5 sjove krea-projekter
Vi har fundet en række anderledes idéer frem, som er oplagte at kaste jer ud i i løbet af påskeferien. I kan blandt andet male legetøjsdyr i sjove farver, lave en sej bilbane og andre sjove ting!

LÆS OGSÅ: Bagom påsketraditionerne: 5 ting du måske ikke vidste

PÅSKEHYGGE DERHJEMME

Hold jeres egen påskefrokost
Den store årlige påskefrokost må endnu engang aflyses, men det skal ikke holde jer fra at dække pænt op og smovse lækkerier derhjemme. Vi guider selvfølgelig til det fineste påskebord. 

LÆS OGSÅ: 3 opskrifter til den børnevenlige påskefrokost og Dæk op til påske med Panduro

Online JazzBio
Gennem 7 afsnit kan ungerne møde bien Bob, der forelsker sig i prinsessen Bibi, mens han ivrigt forsøger at lære at danse til jazz spillet af Aarhus Jazz Orchestra. Udover at være spækket med sange, som børnene kan synge med på, vil musikere fra Aarhus Jazz Orchestra også fortælle om deres instrumenter, og Carl Quist-Møller viser blandt andet, hvordan man kan tegne flip-flop tegninger og meget mere.

Rundvisning i Rundetaarn
Se med hjemme fra sofaen, når Lisa fra Rundetaarn viser rundt og fortæller personlige historier for store og små. Det er både et sjovt og hyggeligt alternativ til selv at gå en tur op ad sneglegangen og nyde udsigten fra toppen. 

Smut i køkkenet sammen
Nemme tutti-frutti kokostoppe
Påskeæg med et twist
Gulerodskage
Kanelsnurrer

LÆS OGSÅ: Sådan aktiverer du dit barn i køkkenet

Hjemmebiograf
Vi har forskellige guides til forskellige aldersgrupper, så I enten kan kaste jer over animationsfilm, der er egnet for alle, eller eventyrlige familiefilm fra 7 år og op. 

Tag på virtuelt museumsbesøg
♥ Glyptoteket
♥ Experimentarium
♥ Dansk Arkitektur Center
♥ Frederiksborg Slot
♥ Louisiana
♥ Statens Museum for Kunst 
♥ ARKEN
♥ Nationalmuseet

Teaterforestillinger derhjemme
Prinsessen på Ærten
INTET

Ægstra-meget forkælelse på Nimb
Orker I ikke at være derhjemme længere? Tag en tur på Nimb Hotel, og tjek ind til en ordentlig omgang påske-forkælelse for store og små! Der er både påskeæggejagt i Tivoli og hjemmelavede chokoladeæg fra Cakenhagen. 

 

Hvornår er det påskeferie? 
Påskeferien falder i uge 13 i år. Har I fri hele ugen, går I altså på påskeferie fredag den 26. marts, og er tilbage på pinden tirsdag den 6. april.

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

 

Fotos: 1) Junglerun 2) Amager Ridetur 3) Adobe Stock 4) Gavlgalleriet i Nordvest 5) Thomas Dambo 6) Frilandsmuseet 7) Tina Lau 8) GoBoat 9) Gl. Holtegaard 10) Hans Henrik Erhardi 11) Kanokajakcenter 12) Caroline Meldgaard 13) Heidi Korsgaard 14) Stephanie Mielnicki 15) Dorte Bakwww.dortebak.dk 16) Anna-Sophie Gruth Hemmingsen 17) Caroline Gruth Hemmingsen 18) Nimb Hotel