Paulina Lykke og hendes søn Mason har drukket sig gennem byen - én varm kakao to-go efter den anden. Og du skal selvfølgelig ikke snydes for deres ultimative top 3!

Top 3

♥ BUKA
♥ Conditori La Glace
♥ Original Coffee

BUKA

Hvor: Store Kongensgade 18, 1264 København K

Den varme kakao fra BUKA er Paulina og Masons favorit! Den er perfekt i konsistensen, og god sød! Og så er der godt med flødeskum på toppen, som er let og luftigt direkte fra en dåse. Helt perfekt!

Conditori La Glace

Hvor: Skoubogade 3, 1158 København K

Som det meste andet fra La Glace, er den varme chokolade af rigtig god kvalitet! Både kakao og flødeskum har en god konsistens, så det hverken bliver for tyndt eller for tykt. Det gamle konditori hiver altså en stensikker andenplads hjem!

Original Coffee

Hvor: Sortedam Dossering 9, 2200 København N, Torvehallerne / Linnésgade 9, 1362 København K, Göteborg Plads 6, 2150 Nordhavn, Gammel Kongevej 153, 1850 Frederiksberg C, Nordre Frihavnsgade 2, 2100 København Ø

På en tredjeplads sniger Original Coffee sig ind med en virkelig lækker kakao! Det er dog et minus, at de ikke kører med flødeskum, da det næsten er det vigtigste element. Men fordi kakaoen i sig selv er så god, har de alligevel gjort sig fortjent til en placering i top 3!

 

Meget mere kakao-smagning

Vil du følge med i hele processen, og høre om alle de kakaoer, der ikke klarede smagstesten, kan du kigge forbi Paulina Lykkes Instagram-profil, hvor hele molevitten er gemt i et højdepunkt. Det er ret hyggeligt, så giv det endelig et kig!

 

Fotos: Paulina Lykke