Smut afsted til Børneloppens helt nye loppesupermarked, som åbner op på Amager meget snart. Her kan byens børnefamilier spare tusindvis af penge ved at købe brugt og godt til de mindste.


Der er godt nyt for byens børnefamilier, der elsker at shoppe secondhand til de små, for nu åbner Børneloppen nemlig op i Amager Centret - et loppesupermarked med mere end 250 hyggelige loppestande, som er fyldt med kvalitetsbørnetøj, babytøj, populært legetøj som LEGO og BRIO og ikke mindste praktisk børneudstyr som brugte barnevogne, autostole og pusleborde.
I Børneloppen kan I gå på jagt efter nyt secondhand til de smås garderobe, eller finde fint legetøj til børneværelset. I kan også selv booke en stand og sælge ud af jeres egne børnesager, så andre kan få glæde af det - et genialt og bæredygtigt koncept. I mens forældrene går på jagt efter nyt, brugt, så kan børnene lege i Børneloppens legerum.
Så tag forbi Amager Centret den 30. august, hvor Børneloppen slår dørene op til deres helt nye butik. Til åbningsfesten kan I glæde jer til goodie bags til de 30 første besøgende, ansigtsmaling til børnene, snacks, underholdning, besøg af logodyr og meget mere.


